FORSIDE | OM GUDHJEM MUSEUM | UDSTILLINGER 2010 | ÅBNINGSTIDER OG BILLETPRISER | GUDHJEM BY-OG MINDEFORENING

Gudhjem by-og Mindeforening

Foreningen blev stiftet den 14. november 1968. Dens formål er at drive Gudhjem Museum, der er indrettet i den gamle stationsbygning på Stationsvej i Gudhjem. Det er tillige foreningens formål at virke for at bevare ældre bygninger af kulturel værdi i Gudhjem og omegn og for bevarelse af stedets naturskønhed.
I 1951 stiftede kunstmaler og fisker H.P.Haagensen "Gudhjem Mindeforening". Formålet med denne forening var at købe et lille fiskerhus, hvor de mange gamle sager, der var indsamlet gennem årene, kunne udstilles.
I 1967 stiftede en kreds af borgere med politiassistent Aksel Lange i spidsen "Gudhjem Byforening" for at dæmme op for is-og pølsekulturen i Gudhjem. Her var det ikke mindst anlæggelsen af den store parkeringsplads ved havnen og dens ødelæggelse af et unikt stykke klippekyst, der var i fokus.
Kort tid herefter blev man enig om at forene kræfterne i Gudhjem By-og Mindeforening.
Fra at være et par små foreninger med ganske få medlemmer har Gudhjem By- og Mindeforening i dag vokset sig stor og tæller således nu, over 600 medlemmer.

Medlemskab af Gudhjem By-og Mindeforening koster pr. år:

 

2010

Enlige 

100,-

Par 150,-

Links: www.gamle-huse.dk - om restaurering og vedligeholdelse af gamle bevaringsværdige huse.

Foreningen drives udelukkende ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Der er nedsat en række arbejdsgrupper, der hver for sig er forankret hos et bestyrelsesmedlem. Der er således nedsat en byudviklingsgruppe, en lokalhistorisk gruppe, en gruppe der tager sig af de skiftende udstillinger, arrangerer koncerter m.m., ligesom der er grupperinger omkring den løbende drift af museet og dets bygninger.


Tilbage til hovedsiden