FORSIDE | OM GUDHJEM MUSEUM | UDSTILLINGER 2011 | ÅBNINGSTIDER OG BILLETPRISER | GUDHJEM BY-OG MINDEFORENING

Udstillinger 2011


16. - 25. april (Påsken) og 28. maj -10. juli:
Maleren Erik William Johnsen – retrospektiv
Maleren og grafikeren Erik William Johnsen (1886-1948) kom til Bornholm i 1910 og var fra da af en trofast sommerbornholmer, der i 1920 købte et gammelt hus i Randkløve, hvorfra mange af hans motiver stammer. E.W.J. malede såvel landskaber som personer, og udstillingen viser et bredt udsnit af hans malerier. E.W.J. holdt sig livet igennem til det traditionelle, naturalistiske maleri, hvor han indfangede sine motiver direkte og umiddelbart oplevede.

Fernisering: lørdag den 16. april kl. 1400

16. – 25. april: Vinterens Vævearbejder på Gudhjem Museum
I stationsbygningen udstilles resultater fra vævekursernes arbejde i vinterens løb.
28. maj – 10. juli: Malerier og grafik fra museets egen samling
I stationsbygningen vises billeder og kunsthåndværk fra Gudhjem Museums egen samling.

16. juli - 4. september:
Holkahesten
Den årlige udstilling hvor er række bornholmske samtidskunstnere viser nyere arbejder i maleri, grafik, skulptur og kunsthåndværk. Holkahesten består af: Hans Munck Andersen, Martin Berge, Karin Høj Christensen, Vibeke Glarbo, Julie Høm, Marie Hjorth, Anne Birthe Hove, Hanne Mailand, Else Leth Nissen, Gerd Hiort Petersen, Tonning Rasmussen, Margit Rosenmeier, Lars Serena, Paul Stoltze, Per Suntum, Klaus Thommesen, Maria Thorsen og Inge Lise Westman.
Ikke alle medlemmer udstiller hvert år.

Fernisering: lørdag den 16. juli kl. 1400

15.-23. oktober. (Efterårsferien):
Fotografier fra det gamle Gudhjem
Gudhjem Museum råder over en lang række gamle fotografier med motiver fra Gudhjem og nærmeste omegn samt fotografier af en række karakteristiske personer fra området. På lokalhistorisk arkiv er man i fuld gang med at etablere en database over alle disse fotografier, og på udstillingen vil der tillige blive vist eksempler på, hvorledes et motiv har ændret sig gennem årene.

Fernisering: lørdag den 15. oktober kl. 1400

Åbningstider: mandag-lørdag kl. 10 - 17, søndag kl. 14 - 17.     I påsken og efterårsferien: alle dage kl. 13 - 17.


Tilbage til hovedsiden