Generelt ligner kulturen på Bornholm det øvrige Danmark eller Skåne. Det var en agerbrugskultur med hovedvægt på husdyrhold, formentlig især kvæg. Næsten alle egnede arealer blev udnyttet til agerbrug, men dyrkningen var ekstensiv. Markerne lå formentligt brak meget af tiden.

Kvæget og det arealforbrugende jordbrug betød, at landskabet på det meste af øen var åbent. I udmarken på midten af øen fandtes formentlig rester af den gamle urskov. Sikkert drev man dog også kvæget ind i skovene. Derfor må man tænke sig, at grænsen mellem skov og åbent land var flydende - et savanneagtigt landskab.

Eng, sump, kildevæld og småbække var et stort inslag i landskabet. Det ensartede landbrugsland man ser i dag er et resultat af omfattende dræning i moderne tid.

Fra bopladsen Fuglesangsageren kender man et stort knoglemateriale fra husholdningen. Her findes kvæg og svin, men også små fugleknogler der må stamme fra jagt. Fiskeri har formentlig også haft betydning, men det er ikke dokumenteret i bornholmske fund.

Klimaet var - som i resten af Skandinavien - et par grader varmere end i nutiden, ca som klimaet i dagens Nordfrankrig.

Dette afsnit bliver udbygget i løbet af vinteren...

Se aktivt kort over Bornholm

T.h. et rekonstrueret hus på Vitlyckemuseet i Sverige.