Skåltegn er mange steder i Norden også kendt sammen med motiver fra den ældre del af bronzealderen, og man kan ikke udelukke at tegnet har været kendt allerede i stenalderen. Dette er dog ikke noget vi har kunnet påvise på Bornholm. Nogle af stenalderens dysser og jættestuer har skåltegn på de store dæksten, men disse skåltegn kan sagtens være udført i bronzealderen, lang tid efter at stengravene blev bygget. Bronzealderens mennesker brugte af og til de gamle jættestuer til nye begravelser.

Skåltegnenes udbredelse på Bornholm tyder også på, at de generelt hører hjemme i yngre bronzealder. Tidligere boede man nemlig mest nær kysten, men i yngre bronzealder udnytter menneskene næsten hele øen. Og skåltegnene findes netop spredt over hele øen, med undtagelse af de mest klippefyldte indre områder, som aldrig blev opdyrket. Se et kort over Bornholm med de forskellige fund.

Man ved ikke hvorfor skåltegnene her er brugt i gravsammenhæng, men det kan måske forstås som et ønske om fortsat liv eller frugtbarhed.

Andre fund fra grave i bl.a. Skåne, beviser at skåltegnet fortsat var i brug i jernalderen. Eftersom skåltegnet var så almindeligt må det have tilhørt en form for "folketro", som kan have levet længe efter at nye religiøse ideer egentlig var trængt frem.