| Når man foretager udgravninger i agerjord, er det kun i jorden under pløjelaget at man kan finde uforstyrrede spor fra fortiden. Derfor skræller man først de øverste 20-30 cm jord af med gravemaskine. Med mindre kulturlagene er meget tykke, er det altså kun anlæg der har være gravet ned i jorden, der har efterladt sig spor. I mineraljorden under muldlaget, ses nedgravning som mørke spor, fordi der er blevet rodet muld og organisk materiale med ned.
Når man f.eks taler om, at man finder huse fra oldtiden, er det normalt kun stolpehuller man finder. |
|||||||
 |
|||||||
 |
|||||||
|
Kogestensgruberne ved Madsebakke er runde nedgravninger som er fyldt med ildskørnede sten og trækul. Sådanne gruber er almindelige i både bronzealder og jernalder. De runde og dybe gruber ved Madsebakke er af bronzealdertype. Navnet kogestensgruber hetyder til, at man har sat dem i forbindelse med madlavning og andre processer hvor man skulle bruge varmt vand - f.eks garvning af huder eller udspænding af både ved hjælp af damp. Faktisk ved man ikke hvad meningen har været. |
|||||||
| I Sverige har man fundet lignende gruber ved helleristninger. Flere steder i både Danmark og Sverige har man fundet kogestensgruber som ligger med reglemæssig afstand på lange linier. I dette tilfælde kan man ikke forklare gruberne som et produkt af det daglige liv. Måske kan de da være spor efter en rituel anvendelse af ild og damp. | |||||||