Bornholm er den egn af Danmark hvor der findes flest helleristninger.
I resten af Danmark findes der jo ingen klipper. Her lavede man helleristninger på løse sten. I Sverige og Norge er der steder med mange flere helleristninger.
Ordet helleristning kommer af det svenske "hällristning". En häll er en klippeflade, og at rista betyder at ridse. Normalt er hellristningerne dog ikke indridsede, men huggede med en håndstor sten.
Helleristningsskibene er ikke vikingeskibe! Ristningerne er over dobbelt så gamle. Mere præcist stammer de bornholmske skibsmotiver fra yngre bronzealder, som strækker sig fra 1100 til 500 f.kr. De kan dateres ved at sammenligne med miniature-skibsbilleder som findes på bronzegenstande.
Enkelte skibe se ud til at være af en type fra begyndelsen af jernalderen.
|
|
 |
|
|