Kort og godt 1 2 3

Start
Kort og godt
Billedgalleri
Madsebakke
Bornholms bronzealder
Tro og ritualer
Kontakt over havet
Hjortspringbåden
Arkæologerne i arbejde
Forvitring
Hvor gamle er helleristninger?
Tidstavle
Helleristninger i Norden
Links
Find vej
Bornholms Museum
Bøger
Kontakt@

Når arkæologerne forsøger at datere og forstå helleristningerne, ser de også på andre fund fra Bronzealderen. Der findes små billeder på bronzegenstande, som ligner helleristningernes motiver. Bronzegenstandene kan dateres, og på den måde kan vi også få en indirekte datering af helleristningerne. Både i Danmark og i andre lande har man desuden fundet forskellige bronzefigurer, der synes at tilhøre samme trosverden som helleristningerne. Den kendteste af disse figurer er solvognen.

I bronzealderen lavede man også helleristninger andre steder i Europa, frem for alt i de norditalienske alper, omkring dalen Val Camonica. En del af motiverne fra Val Camonica minder meget om dem i Skandinavien. Også andre fund tyder på, at der var en vis kontakt mellem Norden og kulturene længere sydpå.

Ser man på hele verden, findes der helleristninger i alle beboede verdensdele, og fra mange forskellige perioder. Visse stammefolk har lavet helleristninger helt op til nutiden.

Helleristningerne kan have mange forskellige betydninger, men selve fremstillingen af billeder er gerne omgivet af magi eller åndelige forestillinger. Sådan har det også været i bronzealderen.

---