| Sidst i 1800-tallet blomsterede utallige små stenhuggerier på Nordbornholm. Indvandrede svenske stenhuggere bidrog til af sætte fart i udnyttelsen af den fine hammergranit. I mange af københavns prestigebyggerier fra den tid kan man se bornholmsk granit - f.eks Nationalmuseets søjlegang i Stormgade. Det meste granit blev dog til brosten, kantsten og skærver. Dette er en interessant del af bornholms kulturhistore, som man kan lære mere om ved at besøge Stenbrudsmuseet Moseløkken. Desværre røg der et antal helleristninger med i købet. |
|
|
|
 |
|
|
|
Vi kender til mindst tre større helleristninger med skibe, som blev sprængt i årene mellem 1885 og 1902. Det er næsten givet, at flere ristninger er forsvundet uden nogen sinde at blive opdaget. To lokaliteter findes der tegninger af, begge lå tæt ved Madsebakke
Klik på tegningerne for at åbne dem i nyt vindue |
|
 |
|
| Bornholms eneste tydelige ristning af et menneske fandtes indtil 1885 på en klippe kun 100 m sydøst for Madsebakke. Den fine tegning blev udført af Skolelærer L. Petersen fra Allinge, som var en energisk amatørarkæolog på sin tid.
Petersen havde sendt en beretning til Nationalmuset i 1884, og museet nåede faktisk at besigtige stedet. Dengang var fortidsminder ikke automatisk fredede, så Nationalmuseet tilbød erstatning till ejeren for at få klippen beskyttet. Ejeren var ikke tilfreds med tilbuddet - måske var klippen mere værd som råstof.
|
|
|
|
|
 |
|
| "Troldmanden fra Allinge", sprængt i 1885. Kanten af det lille stenbrud er stadig oversået med små skåltegn. |
|
|
 |
|
| En anden klippe nær madsebakke rummede 11 skibe |
|
| En tredje helleristning med "meget dybt indhugne skibe" lå ved Lundegård "4000 alen syd for Allinge". Det skiver L. Petersen i et brev til Nationalmuseet i 1902. Han vedlagde en tegning som desværre er forsvundet. Ristningens skæbne er ukendt, men mange stenbrud findes i området. |
|
|
| Arial2------------------------------------- |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|