| Skibsbillederne på Storløkke er ikke typiske for Bornholm. To af skibene har mandskabsstreger, noget der kun findes to andre eksempler på på øen. Mandskabsstreger er meget almindelige i andre dele af Norden. Det store skib med enkelt skroglinie og højt krøllede stævne er dybt indhugget, dog er mandskabsstregerne svage. Det er muligt at der har været mandskabstreger i hele skibets længde.
De to (måske 3) enkeltfurede skibe hører hjemme i bronzealderens sidste par hundrede år, mens det dobbeltfurede skib er af noget ældre type.
Ved siden af klippen er fundet en urnegrav fra yngre bronzealder.
|
|
|