Udstilling med arbejder af keramikeren GRETHE LINDBLAD på Hjorths Fabrik 6. april – 16. juni 2001

Efter et kortvarigt værkstedsfællesskab med Signe Boesen i Lyngby nord for København, opretter Grethe Lindblad eget værksted i det nærliggende Hjortekær. Byen, motorvejene, mangel på fred, ro og koncentration fører hende senere til fiskerlejet og granitbyen Vang på Bornholms nordvestkyst. Her arbejder hun i en lang række frugtbare år, bor der i dag med sin mand – men værkstedet er nu afviklet.

Tidligt indkredser Grethe Lindblad sit område, det keramiske billede, mere end de rent funktionsbestemte og beholderagtige former. Gennem hele hendes virke ses en rigdom af variationer over vækstmotiver, en stilk, kvist, gren eller busk rejser sig på fladen, folder sine blade ud, blomstrer og bærer frugt.
I den tidlige periode kan temaet være dekorativt bundet som en streng ornamental værdi, men samtidig udfører hun også mere naturnære udgaver. Muligvis virker den rige og frodige flora omkring hendes værksted befordrende på et udtryk, der ret hurtigt finder sin helt personlige koloristisk bestemte form. 

Store fade, bakker og fliser udfyldes af en bornholmsk karakterplante. Plettet gøgeurt, vild tulipan, lyng og kvan gengives med en vældig stemningsfylde omkring sig. Nu er hun fjernt fra det formelt dekorative, et ulmende og glødende farverum af stor dybde og intensitet omgiver anelsesfuldt planten, som man kan opleve det i en dunkel, bornholmsk klippeskov eller i en sommeraftens forsvindende lys. Men også de ældgamle krukker på museet i Heraklion har hun set på med opmærksomhed. Hvis det er rigtigt, at oldtidens pottemagere sidder med blandt Olympens guder, så vil de smile og nikke ned mod Grethes drømmende værker.

På nogle af de tidlige ting overtrækkes det lyse ler med en mørkere begitning, der partielt bortskrabes som i en klassisk sgraffitoteknik. Her kan to fugle f.eks. være føjet sammen i en drejet bevægelse om formens centrum. Ornamentet trykket med stempel kan også ligge under en tykt påført farvet glasur. I det egentlige glasurmaleri er hun helt sig selv, på udstillingen er der enkelte usædvanlig spontane værker, hvor maleriet er udført som spor af f.eks. en vej og nogle træer i et landskab.

Udstilling af GAMMELT BORNHOLMSK LERTØJ på Hjorths Fabrik fra 22.juni.

Udstilling med keramik og malerier af JØRGEN LAI KNUDSEN på Hjorths Fabrik fra 7. september

Lars Serena

Keramikken og materialerne.

En udstilling der fortæller om lertøj, stentøj, fajance og porcelæn.

Forløbere for værkstedskeramikken

Udstilling på
Hjorths Fabrik

Bornholm er kendt og respekteret for sit fine nutidige keramiske kunsthåndværk.
For hundrede år siden var det den serieproducerede keramik fra Rønnes keramiske virksomheder, der vakte omverdenens beundring. Men samtidig lagde nogle begavede unge keramikere inden for fabrikkernes rammer grunden til vore dages kunstneriske betingede  og individuelt udførte værkstedskeramik.

Ved at sammenstille de betydeligste, Daniel Andersen (1885-1959), Hans Hjorth (1878-1966), Ernst Køie (1872-1960) og Hans Ancher Wolffsen (1870-1924), forsøger keramikmuseet at indkredse en tid, hvis strømning på én gang optog elementer i sig fra både naturalisme, symbolisme, jugendstil og japanisme.

På udstillingen vises keramik fra museets egen samling, grafik og stentøj fra Bornholms Kunstmuseum og fra privateje, samt sjældent sete værker i lertøj og emaljeret zink fra Ernst Køies familie.

Udstillingen er åben til o.m. 20. oktober.

Daniel Andersen - Hans Hjorth
Ernst Køie - Hans Ancher Wolffsen

Anne og Peter Stougaard

Sidste udstillingsdag er 29. marts 2003.

Hanne Stange

Det er en bevidst stræben at lave keramik, men keramikken stiller også krav til sin udøver.
Sætter hun sin vilje igennem uden at spørge materialet til råds, får hun næsten intet igen. Men er hun søgende og giver sig tid, så lønnes hun også.

De gamle kinesere og japanere har jo gjort tingene, - men det vigtige glemmes mærkelig nok hurtigt hos os, og derfor må det siges igen. Det er ikke kun tradition, tingene rummer værdier vi ikke kan være foruden. Der er intet så krævende som at lægge til det vi i forvejen sætter højest, det har netop overlevet i kraft af sin kvalitet.

I mange år tog Hanne Stange sig tid. Hun reflekterede over sine muligheder, men hun gik først videre når hun følte vejen var åben for hende. Så rådførte hun sig med det hun kunne lide, cyklede rundt i England og mødte keramikere som hun følte sig i samklang med. Det var f.eks. Bernard Lach´s søn David men også andre keramikere for hvem det var vigtigst at forene håndværksmæssige værdier med æstetiske impulser som Leach og hans kollega Shoji Hamada havde bragt til landet fra Japan.

Hanne Stange blev elev af Richard Kjærgaard på Kunsthåndværkerskolen i København og tog afgang i 1981. I perioder var hun tilknyttet Hjorths Fabrik, idag er hun en af Keramikmuseets producerende keramikere.
Hun har også altid haft sit eget værksted og herfra kommer de rige resultater hun viser på museets forårsudstilling.

til top

Knud Basse (1916 - 1991)

er en af øens klassiske stentøjskeramikere. 
Hans mange små figurer af små dyr 
med fint forædlede og matte glasurer 
er kendt og elsket af utallige børn og 
voksne.
Selv trådte han i baggrunden, men
han arbejdede gennem alle årene 
også med brugskeramikken i form af
vaser, kander og skåle, og som ung 
studerede han skulptur på 
kunstakademiet i København. 
Udstillingen viser også 
eksempler på det, og på de
eksperimenterende og 
meget anderledes værker 
han især skabte i de 
seneste år på værkstedet
i Teglkås.

KNUD BASSE
Hjorths Fabrik, Bornholms Keramikmuseum, Rønne 1.8. – 29.11. 2003
Udstillingen på Keramikmuseet med værker af Knud Basse er den første siden hans død i 1991. Knud Basse var født 1916 i København, faderen var ornamentbilledhugger og moderen malerinde.
Knud Basse gik i lære og tog svendebrev som stukkatør. I begyndelsen af 195´erne søgte han Kunstakademiets undervisning i skulptur og blev elev af Einar Utzon-Franko På skolens keramiske værksted underviste Peder Hald i keramisk teknik og især glasurkemien satte Knud Basse på sporet af hans fremtidige virke.
Fra årene i København stammer også bekendtskabet med skulptøren Kurt Harald Isenstein, som Knud portrætterede i maleri. Isenstein havde tilknytning til Keramikfabrikken Michael Andersen og Søn i Rønne og havde sommerhus i Snogebæk. Knud Basse rykkede teltpælene op i København og flyttede til Teglkås. Han indrettede værksted, og en yngre kammerat fra Halds skole, Arne Ranslet, hjalp ham med at bygge en elektrisk ovn.
Ranslet var i nogle år knyttet til Søholm fabrikken, og i årene 1960-63 virkede Knud Basse som konsulent for Michael Andersen. Peder Hald havde også sin gang på fabrikken og formgav figurer til støbning i ler og enkelte vaser. Sammen eksperimenterede de med en lang række stentøjsglasurer hvoraf nogle også anvendtes på Marianne Starcks robuste drejede ting.
Knud Basse når sine fineste resultater på værkstedet i Teglkås. Hans hengivne publikum kender ham for de mange små dyreskulpturer, men Basse er hele tiden eksperimenterende, også i sine motiver. I de år er det dyrene der giver ham brødet, han har mange; forhandlere rundt omkring i landet. Maske afsættes, der mere end tusinde eksemplarer af en enkelt model. Som udlært gipser falder arbejdet med modeller og støbeforme ham let, drejning på skive har han sværere ved.
Linien for det keramiske udtryk lægges af Kay Nielsen med den tidlige serie dyreskulpturer " I skoven skulle være gilde " . Med barnlig glæde og varme gives dyrene menneskelige træk. Hos Hugo Liisberg dramatiseres dyrenes samvær som i naturen. Lerets stoflighed spiller ingen rolle, de farvefine og tætte glasurer dækker den summariske form. Basse forenkler så meget så originalmodel og støbeform næsten er opfattet ens. Kontakten til formen foregår ofte via dyrets øje, nogle gange overbetones det så man erindres om tegnefilm af Walt Disney. Men hos Basse er der ikke vold og støj. Det er langt mere lykkelige og problemløse stemninger som når mennesker gratulerer hinanden søndag efter søndag i Giro 413 med " Idag er det Bamses fødselsdag ", - fremført af Boolsen-kvartetten.
Knud Basses sene ting er mere private og nærmest ukendte. I nogle gotiske konstruktioner ser man kvinden eller det unge kærlighedspar som dobbeltbillede til formen i afbrækkede grene, tome, kviste og frøstande. Her arbejder han med surrealismens drømmeagtige forbindelser der slører grænserne mellem natur og menneske.

til top

Forårsudstillingen på Keramikmuseet i Rønne er en samling fine gamle fajance-figurer fra Staffordshire i England. Tingene hører til en privat samler, der i sin grønneste ungdom kastede (næsten) al sin kærlig­hed på disse naivt opfattede og meget britiske 1800-tals figuriner og siden har erhvervet dem på markeder, auktioner og hos handlende, når tingene dukkede op - og hvis deres charme umuligt kunne modstås.

Kong Charles-spaniels, klippede pudelhunde, løver der vogter Imperiet, Hertuginden af Cambridge, Dronning Victoria og hendes gemal Prins Albert, - alle disse figurer kender vi også fra de mange rariteter og souvenirs bornholmske skippere bragte med sig hjem for mere end hundrede år siden, hvis de nogle dage havde ligget i engelsk havn. På kaptajns-kommoder, kister og kaminhylder havde figurerne så deres faste pladser grupperet parvis om f.eks. en skibsmodel, en trækharmonika eller en stor og hemmelighedsfuld konkylie.

Et par King Charles-spaniels, fajance Staffordshire omkr. 1870-80

County'et Stafford, beliggende syd for Liverpool, støder op til det nordøstligste Wales. Hovedbyen Staf­ford (på størrelse med Ålborg), er centrum for ”The Potteries”, de mange mindre samfund, der gemmer sig i det grønne og bakkede landskab, - og hvor de rige fo­rekomster af hvidbrændende lerarter og kullet til fy­ring af ovnene har skabt grundlag for mange generationers virke i keramikindustrien helt frem til i dag.

Tedgwoodporcelænet og -fajancerne er egnens kendteste produkter. Figurerne er oprindelig skabt af folk som Aaron Wood, Thomas Astbury og Daniel og Wilhelm Greatbatch omkring år 1800, og derefter plagieret i det uendelige, forenklet af produktionsmæssige årsager (- hvad der ikke har formindsket deres folkelige yn­dest), og til sidst også efterlignet af pottemagerne i Rønne i deres egne og mere farvede lersorter.  

Udstillingen på Hjorths Fabrik er åben daglig 10-17, lørdage 10-14. Sidste dag er lørdag d. 26. juni 2004.

Greyhound med kanin - figur i fajance, Staffordshire omkr. 1850.

til top

I Keramikmuseets sale kan man se ting fra Rønnes keramikfabrikker og fra de mange pottemagerier. De forskellige ting imødekommer hverdagens behov for redskaber i køkkenet op på bordet, men der er også pynteting og legetøj til både børn og voksne.

Men omkring år 1900 gør en række unge keramikere alvorligt op med fabrikkernes faste model-typer, skaber noget nyt, og giver leret og glasurerne en langt større egenværdi. Hans Hjorth når især hurtigt på højde med den nyeste keramik fra f.eks. Frankrig og bliver en af stentøjets pionerer i Norden. Han udfører sine værker på fabrikken i Krystalgade, men den "brand" han kaster ind i keramikken, muligheden for en personlig skaben, tages senere op af hans to døtre Lisbet Munch-Petersen og Gertrud Vasegaard.

Med deres lille værksted i Gudhjem, oprettet i 1933, indledes den epoke der i dag er en væsentlig del af hele øens identitet, - det lille keramiske værksted, der som billedkunstneren kæmper mod tidens ugunst og samtidig skaber dens billeder.

Keramikmuseet på Hjorths Fabrik har især øget indsamlingen af denne type keramik. I en historisk sammenhæng taler den med en særlig styrke om de keramiske materialer stoflighed, om glæden ved håndværket og den sikre beherskelse af ler og glasur, - og om selve alvoren i arbejdet.

Samlingen er under konstant udbygning. Som et overblik undervejs udgiver Bornholms Museum nu den første bog om emnet, - en historisk gennemgang, der i en række afsnit indkredser bestræbelserne og i et righoldigt billedmateriale illustrerer årtiernes forskellige resultater. Bogen biograferer op mod 150 keramikere og viser samtidig nogle af deres mærkninger.

 (Bogen udkom i september 2004).

I museets rum til skiftende udstillinger vises hele sommeren 2004 en række værker fra samlingen, heraf mange der også gengives i bogen.

til top