Hjorths Fabrik blev grundlagt i 1859 som L. Hjorths terracottafabrik.
Fabrikkens første lokaler lå i Østergade i Lauritz Hjorths forældres hus. De første varer der blev fremstillet var vandkølere, urtepotteskjulere og tændstikholdere. Salget gik godt. Allerede i 1862 flyttede fabrikken til Krystalgade, hvor den ligger den dag i dag. Efter fabrikken var flyttet til Krystalgade, fremstillede man udelukkende pyntegenstande, såsom vaser, figurer m.m. De fleste andre fabrikker/værksteder i byen fremstillede sædvanligvis keramik til brug i køkkenet. I 1865 var der 10 personer ansat på Hjorths Fabrik. Hjorths Fabrik fremstillede terracotta. Terracottavarerne var bl.a. dekoreret med alpelandskaber og roser. Den senere så kendte maler og digter Holger Drachmann (1846-1908) ernærede sig i sin ungdom ved at male for L. Hjorth. I løbet af 1870’erne gik salget fra fabrikken så godt, at man udvidede og opkøbte naboejendommen. En af de helt store salgsvarer var kopier af antikke græske vaser. Også danske oldsager kopierede man. Både antikken og Danmarks fortid var på mode. Det var en tid, hvor man gik meget op i alt, hvad der var dansk. Danmark havde i 1864 tabt Sønderjylland til Tyskland. Det antikke Grækenland blev set som idealet for en nation. Danmarks retsvæsen, økonomi og undervisning byggede bl.a. på det antikke Grækenlands værdier. Derfor er datidens bygninger og udsmykninger/indretninger, bl.a. i skoler og private hjem, påvirket af det klassiske Grækenland. Maleren Kristian Zahrtmann (1843-1917) sendte bl.a. skitser af græske vaser fra et besøg i Grækenland til Lauritz Hjorth. Kristian Zahrtmann var født i Rønne og blev en anerkendt kunstmaler. Omkring 1880 solgte fabrikken terracottavarer til hele verden - de store varehuse i Paris, Berlin, London, St. Petersborg og Wien. Også i Australien, New York og på Sct. Thomas kunne man købe terracotta fra Hjorths Fabrik. I 1880erne kom nye varer til - sort terracotta. Den sorte farve fremkom, når man brændte ovnen med kulstykker i. Da turismen for alvor kom til Bornholm omkring 1900, begyndte fabrikken også at sælge souvenirs, bl.a. platter med landskabsmotiver, askebægre, bornholmske runesten m.m.. Jugendstilen, eller skønvirke, som det kaldes på dansk, slog igennem på Hjorths Fabrik med krukker med valmuer, blomster eller fabeldyr - som regel i den sorte terracotta. 1. verdenskrig satte en stopper for eksporten fra fabrikken. Nu afsatte man hovedsagelig sine varer i Danmark. Efter krigen blev serieproduceret stentøj fabrikkens varemærke. Fra 1927 blev keramikken stemplet med en hjort.
Gråbrunt stentøj 1913-40
En af Hjorths Fabriks største succeser er det gråbrune stentøj. Det findes som vaser, krukker, fade, opsatser, te- og kaffestel, lamper, knapper, brocher, dørskilte og skakspil m.m.. Der er vel ikke en familie med bornholmsk islæt, der ikke ejer noget fra denne populære serie. Det første blev dekoreret med enkle mønstre i jugendstil. Senere kom det med fugle, frugter og blomster.

Apotekerkrukkerne
I butikken på Hjorths Fabriks finder man bl.a. opbevaringskrukker (apotekerkrukkerne) i utallige størrelser. Historien bag krukkerne går tilbage til 1927, hvor Kroneapoteket i Esbjerg bestilte nogle lågkrukker fra Hjorths Fabrik. Krukkerne skulle være syrefaste og bruges til opbevaring af ingredienser, som apoteket brugte til medicinfremstilling. Krukkerne blev drejet cylindrisk og i grå glasur med blå skrift og en lille knop på låget. Året efter bestilte apoteker K. Th. Jørgensen i Rønne også krukker. Disse krukker udførtes senere uden lågknop og havde rødbrun glasur. Helt frem til 1960 blev krukkerne anvendt på apoteker i hele Danmark. Med tiden er krukkerne blevet udviklet i nye størrelser og modeller. Glasuren er i dag den brune, der bl.a. indeholder pulveriseret granit-mel. Krukkerne er stadig meget populære og bruges som pyntegenstande eller til opbevaring af te, kaffe eller andet. 2. Verdenskrig satte en stopper for produktionen af det gråbrune stentøj. Man kunne ikke få råvarerne, og der var mangel på træ til ovnene – et stort problem idet stentøj skal brændes ved næsten 1300 grader! Man lancerede derfor en serie af hvidglaseret fajance. Denne krævede mindre varmegrader ved brænding og glasering. Helt indtil 1960 blev der fremstillet testel, kander, vaser, krukker og skåle med smalle, tætsiddende riller. Peter Hjorths søn Erik Hjorth designede serien. Nu solgte man primært keramikken fra fabrikkens butik.

Kunstnere på fabrikken
Omkring 1930 blev den tjekkisk fødte billedhugger Gertrud Kudielka tilknyttet fabrikken. I mere end tredive år var hun med til at præge fabrikkens produktion. Blandt hendes mest kendte designs er små bamser, små fantasifulde dyr, figurer med folkedragter mv..

Fra 1950’erne var forskellige kunstnere tilknyttet fabrikken i kortere eller længere tid. Nogle af dem var Adam Fischer, Ursula Munch-Petersen (datter af Lisbet Munch-Petersen/ barnebarn af Hans Hjorth), Eva Sjøgren, Jane Reumert m.fl..