Lauritz Hjorth

 


Hjorths Fabrik  ●  Bornholms Keramikmuseum

   
Hvad er ler egentlig

Ler kan være meget forskelligt. Fælles for alle typer ler er, at det består af mikroskopiske sten fra bjerge, der er slidt og nedbrudt af is, vand og vind gennem millioner af år. Leret i Danmark er dannet af ”afhøvlede” dele af de svenske og norske fjelde bragt til Danmark med isen, der flere gange har dækket store dele af landet. Når isen smeltede, lagde stenpartiklerne fra fjeldene sig i landskabet.
Ler består hovedsagelig af grundstofferne aluminium, silicium og ilt. I denne rene form kaldes leret for kaolin. Der er ofte andre stoffer i leret alt efter, hvad der ellers er i jorden omkring leret. Det kan f.eks. være glimmer, kridt, kalk eller jern. Disse stoffer kan ændre farven og konsistensen af leret – groft, fint osv.. Jo finere stenpartiklerne i leret er, jo bedre kan leret formes (det bliver mere smidigt). Ved brænding af leret giver det forskellige farver, og skærven bliver mere eller mindre grov. På Bornholm findes der mange forskellige typer af ler i jorden, hvorfor der kan produceres både lertøj, fajance, stentøj og porcelæn mv.
Rødler
Er ler, der er blevet påvirket af nedsivet regnvejr. Vandet har opløst og iltet de jernholdige mineraler i leret og fjernet kalken. Ved brænding bliver det rødt pga. lerets jernindhold.
Blåler
Ligger som regel under rødleren og er ikke blevet påvirket af regnvandet. Blåler bliver gulligt ved brænding, da leret stadigvæk indeholder kalk. Blåler er ligesom rødler meget smidigt at forme på drejeskiven (høj plasticitet).
Kaolin
Er feldspat, der er smuldret (eroderet). Kaolin er den rene form for ler. Når den er renset, er leret helt hvidt. Kaolin er meget fint/magert og svær at forme. Kaolin er en del af materialet i porcelænsler.
Chamotte

Er brændt, knust ildfast ler. Der findes forskellige typer. Blandes i andre lertyper for at det skal svinde mindre under tørring og brænding. Eller for at give struktur i finkornet ler.
Stentøjsler
Findes i Danmark kun på Bornholm. Findes på flere steder, men skal renses for sten, kul og plantedele. Er sværere at forme end de andre lertyper. Kan blandes med f.eks. feldspat og finkornet ler for at gøre det bedre. Farven kan bevæge sig fra lyst gråbrunt til mørkebrune farver. Stentøjsleret sintrer ved brændingen. Det vil sige at bestanddelene i leret smelter sammen og gør keramikken stenagtig og vandfast. Denne type ler kan bruges udendørs - f.eks. til kloakrør og skorstenspiber.
Pibeler
Er hvidt lertøjsler, der bruges ved dekorering (begitning) af keramik. Gammeldags ”kridtpiber” har hoved af pibeler.
Okker, umbra og siena
Meget jernholdige lerarter. Til indfarvning af gule og brune glasurer på lertøj. Okker kan f.eks. bruges som rødbrun glasur på stentøj. Lyst ler kan farves mørkere brunt ved at blande jernoxyd i leret.