Melstedgård ● Bornholms Landbrugsmuseum
 Forsiden    Afdelinger    Information    Udstilling    Melstedgård    Aktiviteter    Skoletjenesten    Møllen 

 
Årets gang ude
Der var arbejde året rundt på gården. Nogle måneder var dog mere travle end andre. Arbejdet med dyrene og markerne var mændenes arbejdsområde. Men det var kvinderne, der malkede køerne og passede høns og gæs. De hjalp også til på markerne. Udover dyrene og markerne skulle bygningerne passes. I skoven var der også arbejde at gøre.

Januar - Januar var en stille måned. Der var det daglige arbejde med at muge ud og fodre dyrene. Små reparationer kunne klares. Måske solgte man et par grise eller køer.
Februar - Endnu en stille måned.  Måske fik man smågrise. En ny ko kunne købes til besætningen. Havren blev renset, d.v.s. at havren blev skilt fra aksen. Man kunne også begynde at tænke på de næste måneders arbejde f.eks. fælde en eg til en tromle – eller andet tømmer. Tromlen skulle bruges til at jævne jorden på marken. Februar var generalforsamlingernes tid. Ejeren på Melstedgård var andelshaver i Østerlars Mejeri, som blev oprettet i 1886.
Marts
Hestene blev skoet. Redskaberne blev set efter af smeden. Gærderne omkring gården og marker blev set efter og ordnet. Tangen (eddja eller Ävia på bornholmsk) som dækkede kartoffelkulen blev taget væk. Efter vinternes kulde og regn (måske også sne) måtte man reparere vejene. Sidst i marts begyndte man, hvis vejret tillod det, at pløje og harve jorden. Pløje er at ”grave” jorden  igennem så  kornet bedre kan gro. Harven river store jordknolde (kugler) i stykker.
April - I april måned satte (plantede) man kartofler. På Melstedgård ca. 24½ td. land. Havre og byg blev sået. Kløvermarken blev renset for sten. Køerne skulle have kraftfoder (solsikker og rapskager) for at give mere mælk. Det købte man.
Maj - Maj er måneden, hvor man såede. Byg var vigtigste kornsort på Bornholm, derfor kaldes den ”korn” på bornholmsk. Man såede også blandsæd, vikkehavre og havre til dyrene. Roer og kålrabier såede man til dyrene. Sidst på måneden kom køerne på græs. Marken, som ikke skulle bruges, (brakmarken) blev pløjet.
Juni - Roer og kartofler måtte renses (mellem rækkerne). Roerne blev tyndet ud, så de ikke blev for små. Den sidste pløjning  blev overstået. I juni måned var der dyrskue. Her konkurrerede landmændene om at have de flotteste dyr. Landmændenes forening Landboforeningen fortalte nyt om pasning af dyrene og nye racer. Man købte måske nye dyr. Musik og fest var der også. Det var til dyrskuet, at folk mødte hinanden og udvekslede nyheder.
Juli - Kløvermarken var i juli måned klar til at blive slået med sejs (en sejs er en le på bornholmsk). Høet stakkede man for at det kunne tørre.  Brakmarken blev harvet. Roerne hakket. Fra møddingen på gårdspladsen blev der kørt møg ud på brakmarken. På den måde kunne markens jord blive forbedret til efteråret, hvor der skulle sås korn eller kløver.
August - Forberedelserne til vinteren gik så småt i gang i august måned. I skoven blev der hugget brænde, og det blev taget ind. Brændet måtte være tørt inden det skulle bruges året efter. Roerne blev luget. Men mest af alt høsten af kornet nærmede sig! Først rugen, derefter hveden, havren, blandsæden og sidst byggen.
September - var en travl måned. Kornet blev stakket og kørt ind i september. Bagefter skulle der pløjes og sås rug og hvede. Midt i september holdt man høstgilde. Her samledes alle de folk, der havde hjulpet til med høsten for at feste. Der blev spist god mad og danset. Måske fandt man sig en kæreste! Tærskningen gik i gang i september. Det var et stort arbejde at få kornet fra aksen. I 1850erne fik man hånd- eller hestetrukne tærskeværker, det lettede arbejdet. Senere fik man store mekaniske tærskeværk. Tærskeværket gik på omgang mellem gårdene. Man hjalp hinanden. Halmen blev brugt til dyrene. Kornet blev malet til mel på møllen eller brugt til foder til dyrene.
Oktober - er kartoffel- og roemåned. Efterårsferien blev indført for at børnene kunne få fri til at hjælpe til med at tage kartofler og roer op. Pløjning forsatte man med. Oktober måned er også slagtemåned. Slagtningen foregik hjemme på gården. Efter høsten og pløjningen trængte hestene til at blive skoet.
November - Slagtningen var ikke overstået. Gødningen blev kørt ud på markerne. Den sidste sæd renset med pigtærsker. Bagefter måtte den renses endnu engang i en sædblæser.
December - Kartoflerne og roerne lægges i en kule (stort hul) og dækkes med tang i december måned. Julen stod for døren, derfor blev der slagtet gris, høns og gæs.  Måske fik man smågrise igen. Juleaften fik man grød og fisk midt på dagen. I katolsk tid, dvs. før 1536, var julen fastetid, derfor spiste man fisk til jul. Gås spiste man om aftenen med godt juleøl til.

Til top




Dagens gang