|
|
Folk på Gården
I løbet af året kunne der være mange folk, som arbejdede på gården. De folk, der
kunne være på gården, var : Ejerne, børn af ejerne, ældre familiemedlemmer,
tjenestefolk (piger og drenge (karle), daglejere fra Melsted og folk, der kom og
hjalp til med høsten. Desuden fik man hjælp af naboer. I løbet af året kom der
rejsende til gården. De solgte forskellige sager f.eks. sysager, tøj og andet,
og til jul kunne man købe julepynt og postkort.
Ejerne
I 1860 hed ejeren af Melstedgård Hans Svendsen (1825-1910). Hans kone hed Ane
Margrethe Ipsdatter (1843-1900). Deres søn Julius (1877-1956) overtog gården i
1903. På Bornholm overtog den yngste søn ("gaarddrønten") gården. Hans Svendsen,
Julius' far boede på gården til sin død. Ellers var det almindeligt, at når
sønnen, eller en anden slægtning overtog gården, flyttede de gamle forældre over
i en aftægtsbolig. På Melstedgård er det det hvide hus ved vores
parkeringsplads. Den ny ejer skulle betale "undentag", dvs. en vis mængde kød,
smør, korn, brænde m.m.. Det var de gamles pension. Julius Svendsen førte dagbog
over, hvad der skete på gården. Her kan man se hvem der arbejdede på gården.
Børnene
De fleste børn arbejdede. Pigerne hjalp til i huset og blev på den måde
lært op til kvindearbejde. De kunne hente brænde, gøre rent, hjælpe
til bl.a. med madlavning, passe børn og lære håndarbejde. Pigerne
skulle også passe hønsene og malke køerne.
Drengenes arbejde ude. Her hjalp de til med dyrene. Der skulle muges ud i
staldene, dyrene skulle ud på græs, bygningerne skulle holdes vedlige
osv. De små drenge ("voutehorra'ne") blev sendt med køerne
ud og skulle passe på dem indtil, de skulle malkes om aftenen. Mange
børn kom ud at tjene, d.v.s. arbejdede på en gård, meget tidligt helt
fra 6-10 års alderen. Det har ikke været sjovt at skulle være et
fremmed sted måske langt hjemmefra. Nogle børn arbejdede på gårdene,
men boede hjemme. De gik både frem og tilbage! Ofte flere kilometer. På
landet gik børnene kun i skole hver anden dag. Når der f.eks. skulle
høstes eller tages kartofler op, fik man fri fra skolen.
Tjenestefolk
På en stor gård som Melstedgård havde man folk ansat til at hjælpe
sig. I 1901 var der fire tjenestefolk på Melstedgård : to karle, Ole
Nielsen(15 år) og Otto Dideriksen (17 år) samt to piger Anna Pedersen
(19 år) og Ane Hansen (43 år). To gange om året kunne tjenestefolkene
skifte arbejdsplads til påske og mikkelsdag (29. sept.). Det blev
efterhånden til 1. maj og 1. november. Når man skiftede job havde man
ret til "skiftedage" en slags fridage. Ellers måtte man aftale
med bonden eller hans kone, hvornår man kunne få fri til at besøge
familien. Ole og Anna (de yngste) fik sommerløn ( 1. maj til 1.
november). En del af lønnen var kost og logi (en seng at sove i). Alle
tjenestefolk havde en skudsmålsbog. I bogen var der oplysninger om dem :
deres navn, forældre, alder, hvor de var født og hvor de havde arbejdet.
Hvert sted de havde "tjent" skrev ejeren, om de var gode til at
arbejde og om de havde opførte sig ordentlig. De var helt almindeligt at
skifte plads (arbejde). Man ville måske til en større gård, hvor man
kunne lære noget mere, et sted hvor man blev behandlet bedre, et sted
tættere på hjemme osv.
Udover de fire tjenestefolk var der to faste daglejere : Morten Jensen og
Ludvig Lund fra Melsted. De boede i Melsted og arbejde på Melstedgård.
De hjalp til på gården ca. 50-60 dage om året. Deres løn var i
naturalier. De fik hø, foder til dyrene, korn, kartofler, brænde eller
kørsel f.eks. når børn skulle døbes i kirken.
En kone fra Melsted, Kirstine Kofoed, kom og hjalp til på gården både
inde og ude. Det kunne være når, der blev vasket, slagtet, bagt ved
fester, høst osv. Også hun fik sin løn i naturalier.
Til top |
 |
