Melstedgård Bornholms Landbrugsmuseum

 Forsiden    Afdelinger    Information    Udstilling    Melstedgård    Aktiviteter    Skoletjenesten    Møllen 




 


Stuehuset
Stuehuset er den bygning, som man bor i på gården. Rundt om i stuehuset kan man på døre, vindueskarme, dørkarme og bjælker m.m. se forskellige striber af farver. Det er de farver, der har været i huset. Det er husets historie, man kan se her! A og B er fra før 1862 og 1-10 er fra 1862 - 1982. Flere af de gamle døre, som er fra før stuehuset blev bygget om i 1862, er i dag anbragt mellem nogle af rummene ved køkkenet og folkestuen. Tapeterne er kopier af gamle tapeter, der er fundet på væggene i huset.

Folkestuen
I folkestuen sad folkene på gården - også ejerne - og spiste, hyggede sig og arbejdede. Kvinderne brugte rummet når de kartede og spandt ulden. Her finder man også væven. Der blev også strikket strømper, sjaler, trøjer og udført meget andet håndarbejde. Mændene kunne bruge aftnerne til at ordne små reparationer, læse avis eller spille kort.
Om vinteren fyrede man op i bilæggerovnen, som man fyrede op i fra køkkenet. Oven er fra Sverige og er fra 1600tallet. Den har flotte motiver på siderne bl.a. en elefant og en abe. Det var dyr, som folkene på gården ikke havde set i virkeligheden. Det var spændende og "mærkelige" dyr.
 folkestuen er der også en alkove, en seng der er "bygget ind i" væggen. Det var en gammeldags seng også i 1862. Sengen er til de gamle på gården eller til børn. En snor i loftet kunne bruges til at hejse sig op af sengen.
Et bornholmerur fra 1700tallet "holdt" øje med tiden.

Bryggers
Her finder man den store bageovn, murgryderne (gruekedlerne) til madlavning og vask. Her blev ordnet grøntsager og vasket op. Bryggerset var et grovkøkken.


Køkken og spisekammeret (kælder)

Køkkenet er lille. Oprindeligt lavede man mad på et åbent ildsted, der hvor komfuret står i dag. Det røg ganske meget, derfor kaldte man køkkenet for "skorstenen". Køkkenet blev derfor kun brugt til at stege eller koge i. Maden blev forberedt i bryggerset eller spisekøkkenet. Da jernkomfurer, som blev fyret op med brænde, blev almindelige købte familien hurtigt et komfur. Det har været i 1870erne. Komfuret i køkkenet er fra Strands jernstøberi i Nexø. På komfuret er der en vandbeholder, så man altid havde varmt vand. Ellers havde man en kedel med vand på komfuret. Man havde ikke lagt vand ind i huset. I komfuret kunne man nemt bage leverpostej, forloren hare og kager. Over komfuret hænger der gåsevinger. Dem brugte man til at børste aske og andet væk fra komfuret.
I køkkenet står alle de forskellige gryder til komfuret. Her er også en kafferister. Man ristede selv kaffebønnerne. Uristede kaffebønner holder sig længere. Man kunne derfor købe store mængder kaffe på en gang. Kaffe fik man hver dag. Et krakkejern til at stege sild i komfuret er her også. En krakket sild skal spises på rugbrød med sennep og rødbeder til.
I spisekammeret ved siden af køkkenet opbevarede man maden bl.a. syltede rødbeder og bær. De syltede ting stod i krukker fremstillet på Bornholm. Glaskrukker var dyrere. De skulle importeres. Her er også brødmaskinen, der er til et "lispundsbrød" (8 kg rugbrød)! Man smurte rugbrødsmadderne i spisekammeret. En lille musefælde holder musene væk!
I kælderen under huset var der dejligt køligt. Her anbragte man de saltede sild, det saltede kød, kartofler og grøntsager og øllet!

Soveværelset
Den blå farve i soverummet siges at holde fluerne væk - de kan nemlig ikke lide blåt. Der er derfor også blåt på lokummet og i hestestalden. At få soveværelse og dobbeltseng var top moderne i 1860erne. Før havde man sovet i stuerne. Egne soverum var noget man havde hos de fine i byerne, senere fik man dem også på de store gårde på landet. Det var ejerne af gården, der sov i soveværelset. Pigerne sov ved siden af bryggerset. Karlene ude ved siden af huggehuset. Sengen står midt ud fra væggen. Alle de andre senge i huset står i et hjørne. Ved siden af sengen er der en "natstol". Under sædet er der en potte, man kunne tisse i om natten. Lokummet (det var ikke noget toilet) var uden i den ene af længerne! Ved siden af "natstolen" er servanten. Her stod vandkanden og vandfadet til den daglige vask. Også servanten var først blevet almindelig hos de fine i byerne. Man var blevet mere bevidst om, at man måtte holde sig ren for at undgå sygdomme. Det lunkne vand fra nattens varmedunk kunne gøre morgenvasken lidt mere behagelig!

Før ombygningen i 1860erne var soveværelset husets køkken. Læg mærke til at rørene fra ovnen i havesalen og lillestuen er ført igennem soveværelset!

Sovekamre

Rundt om i huset er der små soverum enten til tjenestepigerne, til husets børn eller til gæsterne. Ved siden af bryggerset og den store ovn sov tjenestepigerne. De fik lidt varme via den store ovn. Der er to senge. De kunne trækkes ud, hvis der kom flere piger. Tjenestefolkene og husets børn kunne også godt sove sammen. Over sengene er der ord og billeder fra bibelen, der fortæller hvordan pigerne skal opføre sig. I to kommoder kunne de have deres få ejendele.
I den anden ende af huset er der to små barne- eller gæstekamre. I det første hænger der et "idolbillede" af Madame Larcher. Hun var skuespillerinde og meget berømt. Lidt længere henne er der endnu et gæstekammer. Det er lidt større og har natstol.

Lillestuen
Denne stue er finere end folkestuen. Her er tapetseret, der er fine gardiner og dug på bordet. Rummet fyres op med en brændeovn af jern. Det var nemmere at styre varmen i denne ovn end i den ældre bilæggerovn i folkestuen. Man kunne også fyre med tørv i ovnen.

Stuerne

Stuen var gårdejernes private stue. Her opholdt tjenestefolkene sig ikke. Ved chatollet kunne gårdens ejer ordne regnskaberne og skrive dagbog. På væggen hænger billeder af gårdens heste - bondens stolthed. Der er flere fotografier på væggene. I begyndelsen af 1860erne kom flere københavnske fotografer til øen. Det var populært at blive fotograferet - det var helt nyt!
I stuen ser man et fuglebur - det eneste dyr på gården, som ikke skulle gøre nytte. Fuglen skulle bare se dejlig ud og synge. Fuglen og buret var også noget, man havde fra de finere samfundslag f.eks. præster og embedsfolk.

Havestuen
Havestuen er et stort lyst rum. Det blev brugt når der var mange gæster og familiesammenkomster. Før 1862 var rummet familiens private opholdsrum, hvor man både spiste og sov. Da var det et mørkt rum med blot to vinduer.
Blomster er der masser af i havesalen. Her er lyst og koldt om vinteren. Man fyrede kun når der var gæster. Møblerne i rummet var til at slappe af i. En gyngestol, sofa og stole, hvor man kunne sidde og hygge sig med sine gæster eller læse højt. Over sofaen hænger billeder af Hans og Ane Margrethe Svendsen. De ejede gården fra 1857 til 1903.

Bedstforstue
Bedstforstuen er det vi i dag kalder en entré. Her er et flot og sjovt tapet. Her er knagerække til gæsternes frakker. Bøjler havde man endnu ikke. Her er også plads til de kørepelse, der blev brugt i hestevognen eller kanen om vinteren. Et stort og flot klædeskab har bogstaverne S T S og K P D på malet. Det er gårdens ejere Svend Thorsen og Kirstine PedersDatter. Skabet har stået på gården siden 1804.

Melsalen

Melsalen er en lille sal mellem forstue og salen. Det er et fornemt lille rum. Rummet blev brugt som gæsteværelse. En stor topseng, d.v.s. at der fra en top over sengen hænger et forhæng. Forhænget er en kopi fra en seng fra Gadebygård i Østermarie. Som i de andre fine rum er der tynde hørgardiner. Før ombygningen var der en trappe ned til kælderen fra melsalen.

Salen

Salen er gårdens største rum. I denne del af huset er der ikke ovne til at varme rummene op. Før i tiden kunne man fra gavlvinduerne se havet. I dag er byen Melsted vokset og dækker udsigten. Salen blev kun brugt ved særlige lejligheder. Fester og begravelser. Til hverdag blev den brugt til at opbevare dyner, puder, sengetøj og andet i.
 

Til top