|
 |
Stuehuset
Stuehuset er den bygning, som man bor i på gården. Rundt om i stuehuset kan man
på døre, vindueskarme, dørkarme og bjælker m.m. se forskellige striber af
farver. Det er de farver, der har været i huset. Det er husets historie, man kan
se her! A og B er fra før 1862 og 1-10 er fra 1862 - 1982. Flere af de gamle
døre, som er fra før stuehuset blev bygget om i 1862, er i dag anbragt mellem
nogle af rummene ved køkkenet og folkestuen. Tapeterne er kopier af gamle
tapeter, der er fundet på væggene i huset.
Folkestuen
I folkestuen sad folkene på gården - også ejerne - og spiste, hyggede sig og arbejdede. Kvinderne brugte rummet når de kartede og spandt ulden. Her finder man også væven. Der blev også strikket strømper, sjaler, trøjer og udført meget andet håndarbejde. Mændene kunne bruge aftnerne til at ordne små reparationer, læse avis eller spille kort.
Om vinteren fyrede man op i bilæggerovnen, som man fyrede op i fra køkkenet. Oven er fra Sverige og er fra 1600tallet. Den har flotte motiver på siderne bl.a. en elefant og en abe. Det var dyr, som folkene på gården ikke havde set i virkeligheden. Det var spændende og "mærkelige" dyr.
folkestuen er der også en alkove, en seng der
er "bygget ind i" væggen. Det var en gammeldags seng også i 1862. Sengen er til
de gamle på gården eller til børn. En snor i loftet kunne bruges til at hejse
sig op af sengen.
Et bornholmerur fra 1700tallet "holdt" øje med tiden.
Bryggers
Her finder man den store bageovn, murgryderne (gruekedlerne) til madlavning og vask. Her blev ordnet grøntsager og vasket op. Bryggerset var et
grovkøkken.
Køkken og spisekammeret (kælder)
Køkkenet er lille. Oprindeligt lavede man mad på et åbent ildsted, der hvor komfuret står i dag. Det røg ganske meget, derfor kaldte man køkkenet for "skorstenen". Køkkenet blev derfor kun brugt til at stege eller koge i. Maden blev forberedt i bryggerset eller spisekøkkenet.
Da jernkomfurer, som blev fyret op med brænde, blev almindelige købte familien
hurtigt et komfur. Det har været i 1870erne. Komfuret i køkkenet er fra Strands
jernstøberi i Nexø. På komfuret er der en vandbeholder, så man altid havde varmt
vand. Ellers havde man en kedel med vand på komfuret. Man havde ikke lagt vand
ind i huset. I komfuret kunne man nemt bage leverpostej, forloren hare og kager.
Over komfuret hænger der gåsevinger. Dem brugte man til at børste aske og andet
væk fra komfuret.
I køkkenet står alle de forskellige gryder til komfuret. Her er
også en kafferister. Man ristede selv kaffebønnerne. Uristede kaffebønner holder
sig længere. Man kunne derfor købe store mængder kaffe på en gang. Kaffe fik man
hver dag. Et krakkejern til at stege sild i komfuret er her også. En krakket
sild skal spises på rugbrød med sennep og rødbeder til.
I spisekammeret ved siden af køkkenet opbevarede man maden bl.a. syltede
rødbeder og bær. De syltede ting stod i krukker fremstillet på Bornholm.
Glaskrukker var dyrere. De skulle importeres. Her er også brødmaskinen, der er
til et "lispundsbrød" (8 kg rugbrød)! Man smurte rugbrødsmadderne i
spisekammeret. En lille musefælde holder musene væk!
I kælderen under huset var der dejligt køligt. Her anbragte man de saltede sild,
det saltede kød, kartofler og grøntsager og øllet!
Soveværelset
Den blå farve i soverummet siges at holde fluerne væk - de kan nemlig ikke lide blåt. Der er derfor også blåt på lokummet og i hestestalden. At få soveværelse og dobbeltseng var top moderne i 1860erne. Før havde man sovet i stuerne. Egne soverum var noget man havde hos de fine i byerne, senere fik man dem også på de store gårde på landet. Det var ejerne af gården, der sov i soveværelset. Pigerne sov ved siden af bryggerset. Karlene ude ved siden af huggehuset.
Sengen står midt ud fra væggen. Alle de andre senge i huset står i et hjørne.
Ved siden af sengen er der en "natstol". Under sædet er der en potte, man kunne
tisse i om natten. Lokummet (det var ikke noget toilet) var uden i den ene af
længerne! Ved siden af "natstolen" er servanten. Her stod vandkanden og
vandfadet til den daglige vask. Også servanten var først blevet almindelig hos
de fine i byerne. Man var blevet mere bevidst om, at man måtte holde sig ren for
at undgå sygdomme. Det lunkne vand fra nattens varmedunk kunne gøre morgenvasken
lidt mere behagelig!
Før ombygningen i 1860erne var soveværelset husets køkken. Læg mærke til at
rørene fra ovnen i havesalen og lillestuen er ført igennem soveværelset!
Sovekamre
Rundt om i huset er der små soverum enten til tjenestepigerne, til husets børn
eller til gæsterne. Ved siden af bryggerset og den store ovn sov
tjenestepigerne. De fik lidt varme via den store ovn. Der er to senge. De kunne
trækkes ud, hvis der kom flere piger. Tjenestefolkene og husets børn kunne også
godt sove sammen. Over sengene er der ord og billeder fra bibelen, der fortæller
hvordan pigerne skal opføre sig. I to kommoder kunne de have deres få ejendele.
I den anden ende af huset er der to små barne- eller gæstekamre. I det første
hænger der et "idolbillede" af Madame Larcher. Hun var skuespillerinde og meget
berømt. Lidt længere henne er der endnu et gæstekammer. Det er lidt større og
har natstol.
Lillestuen
Denne stue er finere end folkestuen. Her er tapetseret, der er fine gardiner og
dug på bordet. Rummet fyres op med en brændeovn af jern. Det var nemmere at
styre varmen i denne ovn end i den ældre bilæggerovn i folkestuen. Man kunne
også fyre med tørv i ovnen.
Stuerne
Stuen var gårdejernes private stue. Her opholdt tjenestefolkene sig ikke. Ved
chatollet kunne gårdens ejer ordne regnskaberne og skrive dagbog. På væggen
hænger billeder af gårdens heste - bondens stolthed. Der er flere fotografier på
væggene. I begyndelsen af 1860erne kom flere københavnske fotografer til øen.
Det var populært at blive fotograferet - det var helt nyt!
I stuen ser man et fuglebur - det eneste dyr på gården, som ikke skulle gøre
nytte. Fuglen skulle bare se dejlig ud og synge. Fuglen og buret var også noget,
man havde fra de finere samfundslag f.eks. præster og embedsfolk.
Havestuen
Havestuen er et stort lyst rum. Det blev brugt når der var mange gæster og
familiesammenkomster. Før 1862 var rummet familiens private opholdsrum, hvor man
både spiste og sov. Da var det et mørkt rum med blot to vinduer.
Blomster er der masser af i havesalen. Her er lyst og koldt om vinteren. Man
fyrede kun når der var gæster. Møblerne i rummet var til at slappe af i. En
gyngestol, sofa og stole, hvor man kunne sidde og hygge sig med sine gæster
eller læse højt. Over sofaen hænger billeder af Hans og Ane Margrethe Svendsen.
De ejede gården fra 1857 til 1903.
Bedstforstue
Bedstforstuen er det vi i dag kalder en entré. Her er et flot og sjovt tapet.
Her er knagerække til gæsternes frakker. Bøjler havde man endnu ikke. Her er
også plads til de kørepelse, der blev brugt i hestevognen eller kanen om
vinteren. Et stort og flot klædeskab har bogstaverne S T S og K P D på malet.
Det er gårdens ejere Svend Thorsen og Kirstine PedersDatter. Skabet har stået på
gården siden 1804.
Melsalen
Melsalen er en lille sal mellem forstue og salen. Det er et fornemt lille rum.
Rummet blev brugt som gæsteværelse. En stor topseng, d.v.s. at der fra en top
over sengen hænger et forhæng. Forhænget er en kopi fra en seng fra Gadebygård i
Østermarie. Som i de andre fine rum er der tynde hørgardiner. Før ombygningen
var der en trappe ned til kælderen fra melsalen.
Salen
Salen er gårdens største rum. I denne del af huset er der ikke ovne til
at varme rummene op. Før i tiden kunne man fra gavlvinduerne se havet. I
dag er byen Melsted vokset og dækker udsigten. Salen blev kun brugt ved
særlige lejligheder. Fester og begravelser. Til hverdag blev den brugt
til at opbevare dyner, puder, sengetøj og andet i.
Til top |
 |
