|
|
Tejn Stubmølle, Melsted
Stubmøllen, som formentlig er opført omkring år
1800, har oprindelig stået i Årsballe, hvorfra den i 1850 blev flyttet til en
klippeknold i Tejn.
Placeringen her var ikke god nok, så i 1882, hvor ejeren hed Peter Mikkelsen,
blev møllen pillet ned og genopført på et da nybygget rundt fundament.
Foreningen Bornholm overtog møllen i 1941.
Foreningen har siden vedligeholdt møllen, hjulpet af en lokal støtteforening i
Tejn.
Efter at ha flyttet til Melstedgård har møllen en flot placering umiddelbart
vest for gården,
placeret så højt, at den både er meget synlig fra landevejen og kan blive brugt.
Møllen er brugt til maling af skrå, foder til Melstedgårds dyr,
og dermed vil møllen vare en af de få bevarede møller på Bornholm, som jævnlig
er i drift.
Melstedgård er bornholmernes landbrugsmuseum.
Men dertil et yndet turistmål med over 30.000 gæster om året.
Der har tidligere, på arealet længere nordvest for Melstedgård været en
tilsvarende stubmølle, så den vil ikke være et fremmed islæt i omgivelserne.
Melstedgård havde selv, indtil slutningen af 1800årene en lille vandmølle syd
for gården på et areal, som nu er udparcelleret og bebygget med en lille
ejendom.
I 1893 byggede man Kullmans mølle i Gudhjem og den har da dækket gårdens og
egnens behov for at få malet korn m.v. |
|