Melstedgård Bornholms Landbrugsmuseum

 Forsiden    Afdelinger    Information    Udstilling    Melstedgård    Aktiviteter    Skoletjenesten    Møllen 


Flæskekager


"En dag i en karl og piges liv"

 

Besøg af 2-3 timers varighed
Pris kr. 1.200,- pr. klasse
Nævnte program kan kun finde sted tirsdage og torsdage
Eleverne deles i pige- og drengegrupper alt efter elevantal.

Besøg med aktiviteter
Besøget vil starte med en introduktion til gården, og det eleverne vil komme til at opleve. Under introduktionen vil pigerne få forklæde og tørklæde på, drengene skjorte og kasket. Piger og drenge klæder om hver for sig. Tøjet bliver vasket efter hver brug.
Lad evt. børnene tage gammeldags tøj på hjemmefra. Pigerne må meget gerne have kjole på, flettet eller opsat hår. Drengene korte bukser og redt, glat hår. Både piger og drenge tætte strømper og træsko. Tøjet må kunne tåle at blive beskidt, da eleverne skal arbejde under besøget. Da en del arbejde er udendørs bedes eleverne medbringe gummistøvler.
Efter introduktionen bliver pigerne og drengene adskilt. På denne måde opleves datidens klare arbejdsfordeling mellem kvinder og mænd. Herefter er der aktiviteter alt efter årstid og længde på besøget. Til sidst samles man, klæder om og siger farvel. De her nævnte aktiviteter er eksempler, og programmet sammensættes efter aftale, således at det kun kommer til at omfatte et fåtal af de nævnte aktiviteter.

Madpakker
I kan selv medbringe madpakke, men lad den evt. bestå af rugbrød med pølse, leverpostej, eller ost.
Frugt kan være danske frugter.
Børn drak øl før i tiden, så hvidtøl kan evt. medbringes.


 


Eksempel på aktiviteter

Aktiviteter aftales før besøg

   

Eksempel på et dagsforløb:

09.00 - 10.00 velkomst, præsentation, hvad skal vi lave her, omklædning og tur rundt på Melstedgård.
10.00 - 11.30 aktiviteter  
11.30 - 12.00 frokost, omklædning og farvel.
 

Dreng vogter får Der håndmalkes

 

"En dag i en karl og piges liv"

Hver gruppe arbejder med samme tema hele dagen.

Mulige aktiviteter: Piger

Vask og rengøring
- Opredning af senge - dynerne skal ud og luftes på bukke,
  sengehalmen skal evt. ordnes, sengen redes. Der skal fejes.
- Rulle tøj - duge , viskestykker, linned skal rullespå den store og
  den lille rulle og lægges på plads.
- Tøj og linned skal vaskes - tøjet lægges i blød med askelud,
  skylles mange gange, skrubbes på bræt, skylles/bankes og
  hænges op i haven/lægges på hækken. Vi kan evt. bankesæbelud
  ud ved åen.
- Der plukkes evt. duftbuketter i haven til at tørre og lægge imellem
  tøjet.

Køkkenarbejde
- Der hentes vand/brænde, tændes op og gulvene skal fejes.
- Sennepsrunkning - senneppen skal laves.
- Madlavning alt efter årstid - grød, grøntsager hentes i
  kælder/haven.
- Resterne gives til grisene.
- Æg hentes hos hønsene/de fodres.
- Smør - smørret kærnes og æltes med salt og evt. gulerodssaft
- Knapost af kærnemælk.

Håndarbejde / Lysestøbning
- Ulden sorteres, kartes, spindes, tvindes, haspes og vindes.
- Strikning, båndvæv, hækling, hente duftbuketter og sy lavendel-
  poser.
- Hørbearbejdning - brydning, skætning, hegling, sætte hørren i
  dukker.
- Lysestøbning i bryggerset kan kombineres med enten køkken-
  eller håndarbejde. Lysestager pudses.

Hver gruppe arbejder med noget om formiddagen og noget andet om eftermiddagen:
Mulige aktiviteter: Drenge

Dyrene:
Kostalden - Køerne trækkes til vandtruget og ud på marken.
Mugning hos køerne og grisene.
Fodring af grise og kaniner.
Halm og hø hentes på loftet.
Hestestalden - Hestene trækkes til vandtruget/på marken og der muges ud.
Hø og halm hentes på loftet.
Fårene fodres.
Fejning af gårdsplads og port.

Reparationer og vedligeholdelse
- Spækning af murværk.
- Kalke fodmur på stuehus.
- Rebslagning og knob.
- Slibe knive og snitte klemmer.
- Sy sække.

Avl
- Høhøst med sajs (le), opstakning, indkørsel.
- Slå ukrudt med sajs, slibe og harre sajsen.
- Kornhøst med sajs, pigerne binder op.
- Tærskning med plejl/pigtærsker, rensning af korn og maling af korn.
- Kartoflerne tages op og sorteres.
- Pløje / harve med hesteforspand.

Haven: Klippe hæk med hækkesaks.
- Slå græs med græsslåmaskine.
- Luge i urtehaven

Til top