|
|
Skiftende udstillinger
På Melstedgård finder du i
gårdens gamle kostald skiftende udstillinger. Her prøver vi at fortælle
om forskellige emner vedrørende Bornholms landbrugs historie. I
1999 begyndte vi med at fortælle om dyrene på gården. Først var det om
frederiksborghesten, bornholmernes ”nationalhest”. I sæsonerne 2002 –
2003 kunne man se en udstilling om fjerkræ. Udstillingen fortalte om
høns, gæs, ænder, duer, kalkuner og det helt nye fjerkræ i dansk
landbrug – strudsen! Før i tiden var der fjerkræ på gården fortrinsvis
til eget brug, i dag er det til at sælge. Det var børnenes og kvindernes
arbejde at passe fjerkræet. Solgte man æg eller nogle af hønsene, var
det konen i huset, der fik pengene. De gik eksempelvis til tøj til
børnene. Fjerkræet passede sig selv det meste af tiden. I dag er høns
lukket inde i specielle bygninger og overvåges døgnet rundt.
Udstillingen viste tiden før og tiden med salmonella. "Kom og hop op i
en seng med gåsedunsdyner" var temaet for børnene. Sæsonen igennem var
der aktiviteter på gården i relation til fjerkræsudstillingen.
Tænk også på alle de
gamle historier om høns og gæs. Mortensaften, H.C. Andersens historier,
Anders And osv. |
|
|
"Kvijnnfolk" -
bornholmske landbokvinder
ca. 1850 - 1950
Udstilling blev vist i 2004-2006
og havde fire hovedtemaer:
Barnet - bælijn
Pigen - piblijn
Kvinden - kvijnnan
Bedstemoderen - bedstemoderen
|
 |
|
|
To kvinder på Melstedgård
Mellem 1860 og 1947 var der to husmødre på Melstedgård:
Ane Margrethe Svendsen og Petra Svendsen.
De var begge bornholmere, født på store gårde i Østerlars og fik hver 40 års
virke på Melstedgård. Gift blev de som henholdsvis 17 og 25 år. Ane M. Svendsen
fik seks børn,
Petra Svendsen var barnløs.
Selvforsyning - Pengeøkonomi
Da Ane Svendsen flyttede ind på Melstedgård i 1847, var naturalieøkonomien
altafgørende. Man klarede sig stort set med det, man selv forædlede på gården.
Men især i 1870erne ændrede dette sig. Pengeøkonomien med en anden
landbrugsstruktur kom i stedet.
Bedre kommunikation, uddannelse og oplysning gjorde sit til udviklingen.
Nederlaget i 1864, og tabet af Sønderjylland, var med til at ryste nationen
sammen.
Højskolen, andelsbevægelsen, de religiøse bevægelser, skytte- og
idrætsforeningerne var med til at gøre landboerne selvbevidste.
Undervisningssystemet blev stadig bedre - også for pigerne. |
Ane Margrethe Ipsdatter, født
på Slettegård i Østerlars 10.3.1843.
Gift med Hans Svendsen 23.11.1860 Død 7.3.1900.
|
|
|
Petra Svendsen
Petra Svendsens år på Melstedgård, fra 1907 til 1947, var præget af to verdenskrige. Man var på godt og ondt blevet en del af den store verden. Ikke bare en del af Bornholm eller Danmark. Tidligere kom ”Verden” til Melstedgård gennem aviser og skippere, der også bragte eksotiske varer fra fjerne verdensdele.
I Petra Svendsens tid gjorde billeder og lyd verden større. Med krigenes elendighed ændredes hverdagene for øens landbobefolkning og stillede dem ansigt til ansigt med flygtninge fra verdens brændpunkter.
Om end der skete store ting ude omkring - dagligdagen gik videre. Landbruget udviklede sig: andelsbevægelse, mekanisering, uddannelse. Markerne blev dyrket, der skulle mad på bordet hver dag. Mennesker blev født, andre døde.
Kvinderne havde deres mange opgaver - fra fødsel til død - som vi sætter fokus på i udstillingen.
|
Petra Svendsen, født på
Gadegård i Østerlars
18.5.1882.Gift med Julius Peter Svendsen 25.4.1907. Død 29.3.1947.
|
