|
Til oversigten
Arkæologiske undersøgelser
Erfaringer med arkæologiske undersøgelser omkring helleristninger.
Bornholmske
helleristningsfelter der ønskes undersøgt i 2004-5.
Videre
perspektiver Udgravningsplan
Geografisk
placering
Ministerbesøg
Beretning fra Madsebakke 2004
Beretning fra Madsebakke 2005
Beretning fra Strandbygård 2005 |
Hermed ansøges hos Statens
Humanistiske Forskningsråd om 900.000 kr. over to år til arkæologiske undersøgelser, dokumentation og beretninger i forbindelse med sonderingsudgravninger omkring 6 helleristningsfelter med skibsbilleder, 6 felter med andre helleristninger skål- og fodtegn og hjulkors samt undersøgelse af to skibsformede røser med skålsten.
Overordnet ansvarlig: Museumsinspektør Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum.
Daglig leder af undersøgelserne og beretningspligtig : arkæolog mag.art. Palle Østergaard Sørensen.
Navnene på studentermedhjælpere der skal assistere ved udgravningerne er endnu ikke fastsat.
Projektet gennemføres i samarbejde med museumsinspektør Flemming Kaul, Nationalmuseet og skal ses som en naturlig forlængelse og videreudvikling af det i 2003 afsluttede projekt Bronzealderens skibe på sten, som Flemming Kaul har ledet ved Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter under Grundforskningsfonden.
I projektet Bronzealderens skibe på sten er alle danske helleristninger og helleristningsfelter, hvori indgår skibsbilleder, systematisk blevet dokumenteret efter ensartet standard i samarbejde med Gerhard Milstreu, Tanums Hällristningsmuseum. Da en væsentlig del af de helleristninger, hvori skibsbilleder indgår, findes på Bornholm er undersøgelserne her foregået i et nært samarbejde med Bornholms Museum, som har stillet arbejdskraft til rådighed.
Af betydning ved gennemførelsen af projektet Bronzealderens skibe på sten er bl.a. at undersøge og beskrive helleristningernes geografiske placering og undersøge deres kontekst i forhold til særlige naturlige træk og i forhold til datidens kulturlandskab. Der er undersøgt forhold omkring helleristningsfelterne og helleristningsskibenes orientering, forhold omkring intervisibilitet de enkelte helleristningsfelter imellem og helleristningernes beliggenhed i forhold til gravhøje og andre fund. Fra svensk og norsk side har man i højere grad i de senere år interesseret sig for sådanne forhold. Fra dansk side (f.eks. i Globs værk om de danske helleristninger fra 1969) er billederne gerne behandlet løsrevet fra deres landskabsmæssige kontekst, hvor de nærmest betragtes som isolerede fænomener.
Projektet Helleristninger i deres arkæologiske kontekst knytter sig også til Bornholms Museums egen forskning, hvor der siden 1998 har været særlig fokus på øens mange helleristninger. I år 2000 blev der med midler fra Statens Museumsnævn foretaget en ajourføring og registrering af samtlige kendte felter.
2002-2005 medvirker museet desuden i et stort internationalt EU- støttet projekt RANE (Rock Art in Northern Europe), hvor der er særlig fokus på bevaring og formidling, men hvor Bornholms Museum også gennemfører ”site investigations” med rekognosceringer og mindre undersøgelser omkring
helleristningsfelter.
til top
Arkæologiske undersøgelser.
Da det er af forskningsmæssig betydning at behandle helleristningerne i forhold til en bredere landskabsmæssig og arkæologisk kontekst, vil det som en konsekvens heraf og som en fortsættelse af projektet Bronzealderens skibe på sten og Bornholms Museums forskning omkring helleristninger generelt, være naturligt at inddrage egentlige arkæologiske undersøgelser, således at det kontekstuelle billede omkring helleristningerne kan blive så komplet som muligt. Der vil være mulighed for at fastslå hvilke aktiviteter, der er foregået ved helleristningsfelterne, således at disse kommer til at fremstå knapt så isoleret i forhold til det generelle kulturelle billede. Det vil være udgravningernes formål at undersøge, hvilke og hvor omfattende aktiviteter der knytter sig til helleristningsfelterne. Da næsten alle skibsristninger findes inden for et begrænset område på øens
nordspids, ønskes det afklaret, om helleristningerne
alene har lokal funktion og betydning, eller om der kan være tale om samlingspladser for et større fællesskab. Fund af anlæg som kogestensgruber, der ved udgravninger i forbindelse med anlægsarbejder i nogle tilfælde undersøges knapt så omhyggeligt, vil i forbindelse med nærværende projekt udgraves ganske nænsomt. Der vil blive taget jordprøver til naturvidenskabelige
undersøgelser og draget omsorg for at dateringsmæssige vidnesbyrd sikres ved udtagning af prøver til C-14-datering. Når det samlede behov for C-14 dateringer
og omfanget af andre naturvidenskabelige undersøgelser er kendt, vil der blive ansøgt separat om midler hertil.
til top
Erfaringer med arkæologiske undersøgelser omkring helleristninger.
Arkæologiske undersøgelser i direkte forbindelse med helleristningsfelter har der på nordisk plan været overraskende få af, og på grund af ofte ganske små felter omfattende et par eller ganske få kvadratmeter, har resultaterne været til at overskue, bortset fra, at der næsten altid er fundet spor af forhistorisk menneskelig aktivitet. Der kan imidlertid henvises til ganske interessante resultater i et par tilfælde, nemlig Dag Widholms undersøgelser ved helleristningsfelter i det østlige Småland, Sverige, herunder lokaliteten Hjortekrog, og især Øystein Johansens undersøgelse af området foran helleristningsfeltet ved Hornes i Østfold, hvor der fremkom mængder af kogesten og skår efter (knuste) lerkar samt mindre områder hegnet af mindre, lagte sten. På Bornholm, i Rønne Plantage, har Viggo Nielsen udført en mindre udgravning omkring en sten med skåltegn, der er tilknyttet en skelvold; der fremkom ikke fund af betydning. Omkring de fleste større bornholmske helleristninger er der,
i forbindelse med overflade rekognosceringer, blevet opsamlet og iagttaget levn, men for at eliminere enhver tvivl blev der i perioden 28.4-8.5 2003 gennemført tre mindre sonderingsgravninger omkring Knægten, Madsebakke og Lensgård felterne. Alle steder blev der påvist skårmateriale fra yngre bronzealder og ved Madsebakke og Lensgård påvistes desuden bevarede partier med stenbrolægninger og kogestensgruber jf. beretning ved Palle Ø. Sørensen. Kun omkring skibsristningen på Knægten måtte vi konstatere, at den moderne kultivering ikke havde levnet noget, alt var sønderpløjet. Erfaringerne underbygger billedet af at der omkring de større og markante bornholmske helleristningsfelter vil kunne påvises samtidige kulturlevn.
Med projektet Helleristninger i deres arkæologiske kontekst vil dansk arkæologisk forskning have enestående muligheder for at markere sig og for forholdsvis små midler bringe os i front i Nordisk sammenhæng.
til top
Bornholmske
helleristningsfelter der ønskes undersøgt i 2004-5.
På følgende 5 lokaliteter ønskes der i 2004 foretaget sonderingsudgravninger med det formål at undersøge bevaringsforholdene for eventuelle kulturlevn og om muligt datere disse jf. fig.1 og bilag. Undersøgelserne vil foregå i nært samarbejde med Kulturarvsstyrelsen/Fortidsminder og Bornholms Regionskommune/Natur & Miljø, da der kræves, og er givet, speciel tilladelse til at foretage undersøgelser omkring fredede fortidsminder.
På de tre af lokaliteterne Madsebakke (Allinge-Sandvig Sogn), Lensbjerg
Klint/Lensgård (Østerlars Sogn), Vasagård (Åker) ønskes der gennemført lidt større udgravninger, hvor oversigtsgrøfter og udgravningsflader graves med maskinkraft. Svarende til en samlet arbejdsindsats på 12 uger fordelt over april og oktober måned. Mindre undersøgelser med håndkraft ønskes foretaget ved Fandens Keglebane i Nexø og i to skibsformede røser i Egeby i Åker. Svarende til en samlet arbejdsindsats på to uger. I forbindelse med undersøgelserne ønskes der gjort systematisk brug af metaldetektorer for om muligt at påvise metaller i tilknytning til helleristningerne.
I 2005 ønskes undersøgelserne videreført med en større undersøgelse omkring skibsristningsfeltet ved Sjælegård (Olsker) og mindre undersøgelser ved Lille Strandbygård (Nylars) og Skovsminde (Rø) svarende til en samlet arbejdsindsats på 7 uger. Mindre undersøgelser med håndkraft ønskes foretaget ved Blåholt Syd, Blåholt Huse og Egely, alle skibsristninger i Olsker samt Brændesgård og Lyrshøj i Østermarie svarende til en samlet arbejdsindsats på 5 uger.
Videre perspektiver.
Undersøgelserne omkring udvalgte helleristningsfelter ønskes afsluttet i 2005.
Bronzealderens kult og den bevarede billedverden med helleristninger har meget stor lokal og folkelig interesse, derfor er behovet for publikationer evident. De første resultater fra projektet Helleristninger i deres arkæologiske kontekst vil indgå i Flemming Kauls publikation om "Bronzealderens skibe på sten". En selvstændig publikation red. af undertegnede med arbejdstitlen ”Bornholms helleristninger. En vejviser til bronzealderens billedverden” skal sammenfatte vores viden om de bornholmske helleristninger lokalt såvel som internationalt. Den forventes først udgivet 2006/7.
|
