Helleristninger på Bornholm - Ll. Strandbygård
 

 

 
LUK VINDUET

til første side

Find vej 1 2
Beskrivelse:
Ved en frotering eller ved skrå skyggebelysning om natten afslører der sig yderligere et par ringe eller hjulkors, disse er ikke synlige ved dagslys og er ikke opmalet.

Det ene hjulkors’ eger er orienteret øst - vest, medens et andet er orienteret til solens opgang og nedgang midsommer som flere af de andre også er - dog ikke så præcis.

Første gang helleristningen nævnes, sammen med flere andre, er i 1878 af J. A. Jørgensen, der var skolelærer i Ibsker og som tog på mange herredsrejser som de hed.
På en af disse rejser, tegnede han et utal af ristninger fra Nylars området, og takket være disse tegninger kan vi i dag se hvordan de så ud.
Vi kan i dag konstatere at over halvdelen af de, af J. A. Jørgensen tegnede helleristninger er forsvundet. En af dem, Ll. Myregård stenen, blev delvis reddet, da ca. ⅓ af stenen blev udkløvet og nu kan ses i Bornholms Museums have.
Helleristningen har form som en lang fure der har lighed med en tændstiksmand. Foruden den bevarede mandsfigur, var der, på den ikke reddede del, en ring og en lang ristning, foruden skåltegn.

Til venstre ved indgangen til marken med helleristningsfeltet ligger en sandsten 120x100x70 cm med op til 90 skåltegn. Flere af skåltegnene er forbundet med en forbindelseslinie der snor sig rundt på stenen som en slange. Andre skåltegn er placeret i aflange skåle der igen er placeret i den slangeformede figur, hvorved helleristningerne optræder i tre niveauer. På de tre sideflader er der få skåltegn.

Stenen blev fundet i 1997 af ejeren under renoveringsarbejde af den markvej der løber forbi helleristningen. Stenen lå som fyld i vejen og efter et par flytninger har den nu fundet sin nu endelige plads, hvor den på udmærket måde allerede ved indgangen, viser de besøgende hvordan en helleristning kan se ud.