Vedtægter for
Bornholms Museumsforening
1. Foreningens formål, navn og adresse
Bornholms Museumsforening har til formål at eje og drive de to museer:
Bornholms Museum, der er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, og
Bornholms Kunstmuseum, der er et statsanerkendt kunstmuseum. Museernes
formål fremgår af disses vedtægter. Museumsforeningen kan også drive anden
kultur- og kunstformidlende virksomhed med tilknytning til Bornholm.
Foreningens adresse er
Bornholms Museumsforening
Sct. Mortensgade 29, 3700 Rønne.
2. Generalforsamling, bestyrelse, forretningsudvalg, sammensætning og
valgmåde
Generalforsamling er foreningens øverste myndighed. Stemmeret har een person
for hvert medlemskab ved personligt fremmøde.
2.1.
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i maj måned og indvarsles
af bestyrelsen med minimum 14 dages varsel i det lokale dagblad. Dagsorden
bekendtgøres ved indvarslingen, og den skal indeholde mindst følgende
punkter:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Aflæggelse af det reviderede regnskab
4. Forelæggelse af budget
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af revisor
9. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, tilsendes
museumsforeningen senest 8 dage før denne.
2.2.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det
ønskeligt og skal indkaldes, når mindst 10 % af medlemmerne begærer det
skriftligt over for bestyrelsen. Indvarslingen sker på samme måde og med
samme varsel som ved den ordinære generalforsamling samt med angivelse af
dagsorden.
2.3.
Bestyrelsen består af minimum 11 medlemmer. De 7 medlemmer vælges af den
ordinære generalforsamling ved simpel stemmeflerhed, dog således at mindst 5
medlemmer har bopæl på Bornholm eller Ertholmene. Disse 7 medlemmer vælges
for en toårig periode, således at 4 henholdsvis 3 afgår efter tur hvert år.
Genvalg kan finde sted. Såfremt en eller flere af de
generalforsamlingsvalgte medlemmer udgår af bestyrelsen i deres valgperiode,
suppleres disse ved førstkommende generalforsamling.
Kommunalbestyrelsen for Bornholms Regionskommune udpeger af sin midte 2
medlemmer til bestyrelsen.
Bornholms Museums og Bornholms Kunstmuseums faste personale vælger hver for
sig en medarbejderrepræsentant til bestyrelsen for to år ad gangen. I øvrigt
kan det lønnede personale ikke vælges til bestyrelsen.
Bestyrelsen er ansvarlig for museets drift.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemmer er til
stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Der skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder om året.
2.4.
Bestyrelsen vælger ud af de på generalforsamlingen valgte
bestyrelsesmedlemmer: Formand, næstformand og yderligere to medlemmer, der
tilsammen udgør forretningsudvalget. Ved stemmelighed er formandens stemme
udslagsgivende.
Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer er til
stede. Forretningsudvalget kan meddele fuldmagt til museets daglige leder,
dog med undtagelse af køb og salg samt pantsættelse af fast ejendom.
Der afholdes forretningsudvalgsmøder efter behov.
2.5
Museernes lønnede ledere kan ikke være medlem af bestyrelsen, men deltager i
møderne. En af lederne fungerer efter bestyrelsens bestemmelse som sekretær
for bestyrelsen og forretningsudvalg.
3. Museumsforeningens regnskab og beretning.
Foreningens regnskab er de to museers selvstændige regnskaber.
De to museers beretninger indgår i museumsforeningens beretning.
Sekretæren eller den dertil bemyndigede skal attestere og godkende udgifts-
og indtægtsbilag.
Regnskabet skal revideres af en på generalforsamlingen valgt
statsautoriseret eller registreret revisor og det skal være påtegnet af hele
bestyrelsen.
Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af foreningens formue.
Væsentlige nedbringelser af formuen kan kun ske med tilslutning fra
Bornholms Regionskommune, og foreningens faste ejendom kan ikke pantsættes
eller sælges uden samtykke fra Bornholms Regionskommune.
4. Vedtægtsgodkendelse m.v.
Ændringer af disse vedtægter kan kun ske, når disse vedtages på en
generalforsamling med 3/4 af foreningsmedlemmernes stemmer eller på to
hinanden følgende generalforsamlinger og da med simpelt flertal.
5. Ophør.
Såfremt museumsforeningen må ophøre, overgår museetssamlinger til Bornholms
Regionskommune, såfremt denne vil overtage foreningens drift. I modsat fald
bestemmer Kulturministeriet, hvad der skal ske med de pågældende ejendele.
6. Ikrafttræden.
Disse vedtægter træder i kraft, når de er godkendt af Bornholms
Regionskommune.
Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Bornholms Museumsforening
den 10. maj 2007.
Stadfæstet på ekstraordinær generalforsamling den 24. maj 2007
|
|
Vedtægter for Bornholms Museum til top
1. Museets navn, adresse, ejerforhold, art og status
Bornholms Museum med hovedadresse Sct. Mortensgade 29, 3700 Rønne, er et
statsanerkendt kulturhistorisk museum, der ejes og drives af Bornholms
Museumsforening.
2. Museets formål og ansvarsområde
Bornholms Museum skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og
formidling inden for sit ansvarsområde, der er Bornholm med Ertholmene, virke
for sikringen af landsdelens kulturarv og belyse tilstande og forandringer inden
for Bornholms kulturhistorie fra de ældste tider til nu, arkæologi og nyere tids
kulturhistorie.
Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til
rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultaterne af såvel
museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger.
Indsamling, registrering og formidling skal finde sted inden for den
geografiske, tids- og emnemæssige afgrænsning af museets ansvarsområde.
3. Museets samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder
Museet er en del af Danmarks samlede offentlige museumsvæsen med deraf følgende
forpligtigelser til samarbejde og gensidig bistand.
Museet samarbejder inden for sit ansvarsområde med de myndigheder, der varetager
fredning og fysisk planlægning.
Museets virksomhed er underlagt gældende museumslovgivning. Museet følger
museumsverdenens fælles standarder og normer for museumsvirksomhed efter nærmere
retningslinier fra Kulturarvsstyrelsen.
Museet samarbejder med Bornholms Kunstmuseum om de fælles anliggender.
4. Generalforsamling, bestyrelse, forretningsudvalg, sammensætning og valgmåde
Bornholms Museumsforenings generalforsamling er Bornholms Museums øverste
myndighed. Stemmeret har een person for hvert medlemskab ved personligt
fremmøde.
4.1.
Ordinær generalforsamling afholdes een gang årligt i maj måned og indvarsles af
bestyrelsen med minimum 14 dages varsel i det lokale dagblad. Dagsorden
bekendtgøres ved indvarslingen, og den skal indeholde mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Aflæggelse af det reviderede regnskab
4. Forelæggelse af budget
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af revisor
9. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, tilsendes
museumsforeningen senest 8 dage før generalforsamlingen.
4.2.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det
ønskeligt og skal indkaldes når mindst 10% af medlemmerne begærer det skriftligt
over for bestyrelsen. Indvarslingen sker på samme måde og med samme varsel som
ved den ordinære generalforsamling, samt med angivelse af dagsorden.
4.3.
Bestyrelsen, der er den samme som bestyrelsen for Bornholms Museumsforening,
består af 11 medlemmer. De 7 medlemmer vælges af den ordinære generalforsamling
ved simpel stemmeflerhed, dog således at mindst 5 medlemmer har bopæl på
Bornholm med Ertholmene. Disse 7 medlemmer vælges for en toårig periode, således
at 4 henholdsvis 3 afgår efter tur hvert år. Genvalg kan finde sted. Såfremt en
eller flere af de generalforsamlingsvalgte medlemmer udgår af bestyrelsen i
deres valgperiode, suppleres disse ved førstkommende generalforsamling.
Kommunalbestyrelsen for Bornholms Regionskommune udpeger af sin midte 2
medlemmer til bestyrelsen.
Bornholms Museums og Bornholms Kunstmuseums faste personale vælger hver for sig
en medarbejderrepræsentant til bestyrelsen for to år ad gangen. I øvrigt kan det
lønnede personale ikke vælges til bestyrelsen.
Bestyrelsen er ansvarlig for museets drift.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemmer er til stede.
Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der skal afholdes mindst 4
bestyrelsesmøder om året.
4.4.
Bestyrelsen vælger ud af de på generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer:
Formand, næstformand og yderligere to medlemmer, der tilsammen udgør
forretningsudvalget.
Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer er til stede.
Forretningsudvalget kan meddele fuldmagt til museets daglige leder, dog med
undtagelse af køb og salg samt pantsættelse af fast ejendom.
Der afholdes forretningsudvalgsmøder efter behov.
5. Museets ledelse og øvrige personale
Museet skal have et personale, der i omfang og sammensætning står i et rimeligt
forhold til museets størrelse, økonomi, ansvarsområde og arbejdsplan.
Bestyrelsen skal til at forestå museets daglige drift ansætte en leder i en
heltidsstilling. Denne skal have en universitetsuddannelse eller tilsvarende
uddannelse i et fag, der er museumsrelevant og relevant for museets
ansvarsområde.
Det påhviler bestyrelsen at meddele Kulturarvsstyrelsen, hvem der varetager
museets ledelse.
Museets leder kan ikke være medlem af bestyrelsen, men deltager i møderne. En af
lederne fungerer, efter bestyrelsens bestemmelse, som sekretær for bestyrelsen
og forretningsudvalget.
Museets leder har inden for de vedtagne arbejdsplaners budget og i
overensstemmelse med stillingsbeskrivelsen det museumsfaglige og ledelsesmæssige
ansvar for museets samlede virksomhed.
Museets øvrige videnskabelige personale ansættes af forretningsudvalget efter
indstilling fra lederen. Det øvrige personale ansættes af lederen inden for
rammerne af de godkendte arbejdsplaner og budgetter.
Museets personale skal have lejlighed til at efter- og videreuddanne sig.
Museets personale skal følge statens regler om afgang på grund af alder.
6. Museets budget og arbejdsplaner
Museets leder skal årligt udarbejde forslag til budget med tilhørende
kommentarer.
Budgettet skal godkendes af bestyrelsen og indsendes til museets
hovedbidragsyder og Kulturarvsstyrelsen.
I det første år af hver ny kommunal valgperiode udarbejder museets leder forslag
til en arbejdsplan efter retningslinier fastsat af Kulturarvsstyrelsen.
Arbejdsplanforslaget skal godkendes af bestyrelsen og tilsendes
Kulturarvsstyrelsen og Bornholms Regionskommune.
7. Museets regnskab og beretning m.v.
Museets regnskabsår følger kalenderåret.
Museets regnskab skal føres i overensstemmelse med den af Kulturarvsstyrelsen
udarbejdede vejledende kontoplan.
Museets leder er ansvarlig for forvaltningen af museets indtægter og udgifter.
Inden for det godkendte budget med tilhørende arbejdsplan har museets leder
dispositionsret, dog med undtagelse af køb, salg og pantsættelse af fast
ejendom.
Museets leder eller den dertil bemyndigede skal godkende og attestere udgifts-
og indtægtsbilag.
Regnskabet skal revideres af en på generalforsamlingen valgt statsautoriseret
eller registreret revisor, der er identisk med museumsforeningens revisor.
Regnskabet skal være påtegnet af hele bestyrelsen, den daglige leder samt af
museets revisor.
Revisionspåtegningen skal angive, at revisionen er udført i overensstemmelse med
Kulturministeriets fastsatte revisionsinstruks for museer, der modtager
statstilskud efter museumsloven.
Museets leder skal årligt udarbejde en beretning efter retningslinier fastsat af
Kulturarvsstyrelsen. Bestyrelsen skal godkende beretningen.
Budget, regnskab og årsberetning indsendes til museets hovedbidragsyder.
Regnskabet indsendes desuden til Kulturarvsstyrelsen.
Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af museets formue.
Væsentlige nedbringelser af formuen kan kun ske med tilslutning fra Bornholms
Regionskommune.
8. Udskillelse, kassation, sikring m.v.
Museet må ikke udskille genstande af samlingerne uden forelæggelse for
Kulturarvsstyrelsen og følger i øvrigt gældende normer for dette. Genstande
eller samlinger, der er behæftet med klausuler, må ikke modtages uden
forudgående forelæggelse for Kulturarvsstyrelsen.
Museets drager omsorg for samlingernes forsvarlige opbevaring og nødvendige
konservering samt træffer nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af
samlingerne mod brand og tyveri.
9. Åbningstider og adgangsvilkår
Museet skal have bestemte, forud bekendtgjorte åbningstider, og de skal stå i et
rimeligt forhold til museets størrelse.
Forretningsudvalget fastsætter entréens størrelse.
Museet kan vederlagsfrit give adgang til skoleelever, der besøger museet som led
i undervisningen, men kan kræve at sådanne besøg forudanmeldes og evt. begrænses
til en nærmere fastsat del af museets åbningstid.
10. Vedtægtsgodkendelse m.v.
Ændringer af disse vedtægter kan kun ske, når disse vedtages på en
generalforsamling i Bornholms Museumsforening med 3/4 af foreningsmedlemmernes
stemmer eller på to hinanden følgende generalforsamlinger og da med simpelt
flertal.
Museets vedtægter såvel som ændringer skal godkendes af hovedbidragsyderen
Bornholms Regionskommune.
11. Ophør
Såfremt museet må ophøre, overgår museets samlinger til Bornholms
Regionskommune, såfremt denne vil overtage museets drift. I modsat fald
bestemmer Kulturministeriet i forhandling med hovedbidragsyder, hvad der skal
ske med de pågældende samlinger.
12. Ikrafttræden
Disse vedtægter træder i kraft, når de er godkendt af Bornholms Regionskommune.
Således vedtaget på ordinær generalforsamling på Bornholms Kunstmuseum den 10.
maj 2007.
Stadfæstet på ekstraordinær generalforsamling den 24. maj 2007
Godkendt af Bornholms Regionskommune.
|
|
Vedtægter for
Bornholms Kunstmuseum
til top
1. Museets navn, adresse,
ejerforhold, art og status.
Bornholms Kunstmuseum med adresse Sdr. Strandvej 95, Rø, 3760 Gudhjem er et
statsanerkendt kunstmuseum, hvis samlinger ejes og drives af Bornholms
Museumsforening, i bygninger stillet til rådighed af Bornholms Regionskommune.
2. Museets formål og ansvarsområde
Bornholms Kunstmuseum skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning
og formidling inden for sit ansvarsområde, der er Bornholms kunst og
kunsthåndværk i videste betydning, belyse tilstande og forandringer inden for
Bornholms kunsthistorie og tilgrænsende emner.
Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til
rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultaterne af såvel
museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger.
Indsamling, registrering og formidling skal finde sted inden for den
geografiske, tids- og emnemæssige afgrænsning af museets ansvarsområde.
3. Museets samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder.
Museet er en del af Danmarks samlede offentlige museumsvæsen med deraf følgende
forpligtigelser til samarbejde og gensidig bistand.
Museets virksomhed er underlagt gældende museumslovgivning. Museet følger
museumsverdenens fælles standarder og normer for museumsvirksomhed efter
retningslinier fra Kulturarvsstyrelsen.
Museet samarbejder med Bornholms Museum om fælles anliggender.
4. Generalforsamling, bestyrelse, forretningsudvalg, sammensætning og valgmåde.
Bornholms Museumsforenings generalforsamling er Bornholms Kunstmuseums øverste
myndighed. Stemmeret har een person for hvert medlemskab ved personligt
fremmøde.
4.1.
Ordinær generalforsamling afholdes een gang årligt i maj måned og indvarsles af
bestyrelsen med minimum 14 dages varsel i det lokale dagblad. Dagsorden
bekendtgøres ved indvarslingen, og den skal indeholde mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Aflæggelse af det reviderede regnskab
4. Forelæggelse af budget
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af revisor
9. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, tilsendes
museumsforeningen senest 8 dage før denne.
4.2.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det
ønskeligt og skal indkaldes, når mindst 10 % af medlemmerne begærer det
skriftligt over for bestyrelsen. Indvarslingen sker på samme måde og med samme
varsel som ved den ordinære generalforsamling, samt med angivelse af dagsorden.
4.3.
Bestyrelsen, der er den samme som bestyrelsen for Bornholms Museumsforening,
består af minimum 11 medlemmer. De 7 medlemmer vælges af den ordinære
generalforsamling ved simpel stemmeflerhed, dog således at mindst 5 medlemmer
har bopæl på Bornholm med Ertholmene. Disse 7 medlemmer vælges for en toårig
periode, således at 4 henholdsvis 3 afgår efter tur hvert år. Genvalg kan finde
sted. Såfremt en eller flere af de generalforsamlingsvalgte medlemmer udgår af
bestyrelsen i deres valgperiode, suppleres disse ved førstkommende
generalforsamling.
Kommunalbestyrelsen for Bornholms Regionskommune udpeger af sin midte 2
medlemmer til bestyrelsen.
Bornholms Museums og Bornholms Kunstmuseums faste personale vælger hver for sig
en medarbejderrepræsentant til bestyrelsen for to år ad gangen. I øvrigt kan det
lønnede personale ikke vælges til bestyrelsen.
Bestyrelsen er ansvarlig for museets drift.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemmer er til stede.
Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der skal afholdes mindst 4
bestyrelsesmøder om året.
4.4.
Bestyrelsen vælger ud af de på generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer:
Formand, næstformand og yderligere to medlemmer, der tilsammen udgør
forretningsudvalget. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer er til stede.
Forretningsudvalget kan meddele fuldmagt til museets daglige leder, dog med
undtagelse af køb og salg samt pantsættelse af fast ejendom.
Der afholdes forretningsudvalgsmøder efter behov.
5. Museets ledelse og øvrige personale
Museet skal have et personale, der i omfang og sammensætning står i et rimeligt
forhold til museets størrelse, økonomi, ansvarsområde og arbejdsplan.
Bestyrelsen skal til at forestå museets daglige drift ansætte en leder i en
heltidsstilling. Denne skal have en universitetsuddannelse eller tilsvarende
uddannelse i et fag, der er museumsrelevant og relevant for museets
ansvarsområde.
Det påhviler bestyrelsen at meddele Kulturarvsstyrelsen, hvem der varetager
museets ledelse.
Museets leder kan ikke være medlem af bestyrelsen, men deltager i møderne. En af
lederne fungerer, efter bestyrelsens bestemmelse, som sekretær for bestyrelsen
og forretningsudvalget.
Museets leder har inden for de vedtagne arbejdsplaners budget og i
overensstemmelse med stillingsbeskrivelsen det museumsfaglige og ledelsesmæssige
ansvar for museets samlede virksomhed.
Museets øvrige videnskabelige personale ansættes af forretningsudvalget efter
indstilling fra lederen. Det øvrige personale ansættes af lederen inden for
rammerne af de godkendte arbejdsplaner og budgetter.
Museets personale skal have lejlighed til at efter- og videreuddanne sig.
Museets personale skal følge statens regler om afgang på grund af alder.
6. Museets budget og arbejdsplaner.
Museets leder skal årligt udarbejde forslag til budget med tilhørende
kommentarer. Budgettet godkendes af bestyrelsen og indsendes til museets
hovedbidragsyder og Kulturarvsstyrelsen.
I det første år af hver ny kommunal valgperiode udarbejder museets leder forslag
til en arbejdsplan efter retningslinier fastsat af Kulturarvsstyrelsen.
Arbejdsplanforslaget skal godkendes af bestyrelsen og tilsendes
Kulturarvsstyrelsen og Bornholms Regionskommune.
7. Museets regnskab og beretning m.v.
Museets regnskabsår følger kalenderåret.
Museets regnskab skal føres i overensstemmelse med den af Kulturarvsstyrelsen
udarbejdede vejledende kontoplan.
Museets leder er ansvarlig for forvaltningen af museets indtægter og udgifter.
Inden for det godkendte budget med tilhørende arbejdsplan har museets leder
dispositionsret, dog med undtagelse af køb, salg og pantsættelse af fast
ejendom.
Museets leder eller den dertil bemyndigede skal godkende og attestere udgifts-
og indtægtsbilag.
Regnskabet skal revideres af en på generalforsamlingen valgt statsautoriseret
eller registreret revisor, der er identisk med museumsforeningens revisor.
Regnskabet skal være påtegnet af hele bestyrelsen, den daglige leder samt af
museets revisor.
Revisionspåtegningen skal angive, at revisionen er udført i overensstemmelse med
Kulturministeriets fastsatte revisionsinstruks for museer, der modtager
statstilskud efter museumsloven.
Museets leder skal årligt udarbejde en beretning efter retningslinier fastsat af
Kulturarvsstyrelsen. Bestyrelsen skal godkende beretningen.
Budget, regnskab og årsberetning indsendes til museets hovedbidragsyder.
Regnskabet indsendes desuden til Kulturarvsstyrelsen.
Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af museets formue.
Væsentlige nedbringelser af formuen kan kun ske med tilslutning fra Bornholms
Regionskommune.
8. Udskillelse, kassation, sikring m.v.
Museet må ikke udskille genstande af samlingerne uden forelæggelse for
Kulturarvsstyrelsen og følger i øvrigt gældende normer for dette. Genstande
eller samlinger, der er behæftet med klausuler, må ikke modtages uden
forudgående forelæggelse for Kulturarvsstyrelsen.
Museets drager omsorg for samlingernes forsvarlige opbevaring og nødvendige
konservering samt træffer nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af
samlingerne mod brand og tyveri.
9. Åbningstider og adgangsvilkår.
Museet skal have bestemte, forud bekendtgjorte åbningstider, og de skal stå i et
rimeligt forhold til museets størrelse.
Forretningsudvalget fastsætter entréens størrelse.
Museet kan vederlagsfrit give adgang til skoleelever, der besøger museet som led
i undervisningen, men kan kræve at sådanne besøg forudanmeldes og evt. begrænses
til en nærmere fastsat del af museets åbningstid.
10. Vedtægtsgodkendelse m.v.
Ændringer af disse vedtægter kan kun ske, når disse vedtages på en
generalforsamling i Bornholms Museumsforening med 3/4 af foreningsmedlemmernes
stemmer eller på to hinanden følgende generalforsamlinger og da med simpelt
flertal.
Museets vedtægter såvel som ændringer skal godkendes af hovedbidragsyderen
Bornholms Regionskommune.
11. Ophør.
Såfremt museet må ophøre, overgår museets samlinger til Bornholms
Regionskommune, såfremt denne vil overtage museets drift. I modsat fald
bestemmer Kulturministeriet efter forhandling med hovedbidragsyder, hvad der
skal ske med de pågældende samlinger.
12. Ikrafttræden
Disse vedtægter træder i kraft, når de er godkendt af Bornholms Regionskommune.
Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Bornholms Museumsforening den
10. maj 2007.
Stadfæstet på ekstraordinær generalforsamling den 24. maj 2007
Godkendt af Bornholms Regionskommune
|